Finansieringsguide

Først og fremmest er det godt at få afklaret i hvilken grad kommunen kan være behjælpelig i forhold til finansiering. Det kan være, at kommunen vil give et tilskud til byggeriet, og flere kommuner har decideret puljer, hvor folkeoplysende foreninger kan søge tilskud til byggeprojekter.

Det kan også være, at kommunen vil lave et lån til projektet eller kautionerer for et lån i banken.

Uanset, burde kommunen kunne give en skriftlig støtte til projektet, som kan bruges i fondsansøgninger.

Fondsansøgninger – at skrive sig ind i fondens formål

Når I skal søge fonde er der flere måder at gøre det på, og ting der kan overvejes.

Hvis det er et relativt stort beløb I skal finde midler til, kan det være, I skal se på, om det vil give mening at dele byggeprojektet op i mindre dele, hvor I så kan søge specifikke fonde og puljer, som I kan målrette jeres ansøgninger til.

Hvis det er et samlet projekt, og der skal søges midler hos de større fonde som f.eks. Nordea eller A. P. Møller, er det meget vigtigt, at I skriver jer ind i fondens formål og tænker kreativt.

Når I søger fonde handler det overordnet set om, at tilpasse ansøgningen til fondens formål. Det kan være en god ide at kontakte fonden, inden man sender en ansøgning af sted for at have mulighed for at gøre materialet så relevant for fonden som muligt, og dermed øge sandsynligheden for at få midler.

Mange større fonde foretrækker at blive kontaktet tidligt i byggeprocessen, så de har mulighed for at være med til at præge projektet.

Hver fond har sit formål og typer af projekter og aktiviteter, de støtter. Hver fondsansøgning skal derfor tilpasses til den specifikke fond, men der er nogle generelle tendenser, som gør sig gældende for tiden og som er hver at overveje, når man skal finde midler til et byggeprojekt.

• Tænk i bæredygtigt byggeri. Mange fonde ser helst, at der er indtænkt bæredygtighed ind i et byggeprojekt. Det er både ift. hvilke materialer, der bliver brugt, men også ift. om der er indtænkt elementer, som f.eks. solceller på taget, genbrug af regnvand eller lignende.
• Tænk i fællesskab. Det er ofte lettere at finde midler til projekter, der har fokus på fællesskab og flerbrugerløsninger. Det kan f.eks. være en bygning der er hjemsted for flere foreninger, eller et klubhus der helt eller delvist er åbnet op for offentligheden
• Tænk i lokal sammenhængskraft. Hvis en klub og dens klubhus/faciliteter bidrager til lokalsamfundet, er det ofte også et plus ift. at få midler. Det kan f.eks. være at lokale skoler og institutioner kan bruge klubbens lokaler i dagtimerne.

Forskellige former for lån og andre finansieringsmuligheder

Der findes forskellige former for lån og finansieringsmuligheder, når I skal finde penge til et byggeprojekt. Nedenfor er listet nogle muligheder.

Det er meget vigtigt, at der ikke er nogen fra klubben (f.eks. formanden), som personligt hæfter for et lån. Det kan betyde, at klubben skal indfri hele gældsbeløbet, hvis personen senere går af. Det er også vigtigt at I har en forsikring under byggeriet. Her har bygherrerådgiver en central rolle.

Lån til at bygge

Lån uden sikkerhedsstillelse er stort set ikke en mulighed. I kan undersøge om f.eks. kommunen vil kautionere for et lån. Stabilitet i tidligere årsregnskaber bør sandsynliggøre, at klubben vil kunne vedligeholde et lån.

Rentefrit lån fra Dansk Forening for Rosport

Danmarks Idrætsforbund giver lån og lånet gives kun mod eget specialforbunds garanti, bankgaranti eller kommunegaranti.
DIF giver lån til nybyggeri, pt på maksimum 175.000 kroner. Lånene er rentefrie og afdrages i løbet af fem år med lige store halvårlige afdrag. Foreninger kan ikke få lån til at indfri gæld.
Husk at søge om lån, inden projektets sættes i gang.

Medlems-aktier

Uanset om man kalder det klubaktier, klubbeviser eller medlemsaktier, så er en klubaktie et (rentefrit?) lån til jeres forening, hvor det er de interesserede medlemmer af foreningen, der er långiver.
Det betyder, at der skal udformes gældsbreve på et bestemt beløb, hvor foreningen er debitor, og hvor de medlemmer, som køber en klubaktie, er kreditor.
Rent praktisk skal man finde en, der kan hjælpe med at udfærdige gældsbeviserne. Det kan eventuelt være foreningens bankforbindelse, revisor eller en af klubbens medlemmer med indsigt i gældsbreve.

Crowdfunding

De færreste fonde vil bidrage til et almindeligt klubhus – derfor er mikrofunding eller crowdfunding ved at finde indpas i foreningsverdenen.
Fordelen ved denne type funding er, at bliver projektet ikke til noget så får indskyder sine penge retur.

Indtægtsmuligheder

Det kan også være interessant for klubben at undersøge indtægtsmuligheder ud over kontingentet fra medlemmer. Det kunne f.eks. være ved at:

• Udbyde kurser til andre end klubbens medlemmer.
• Lave polterabend og firmaaktiviteter.
• Salg af containere m.m.
• Indtægter ved havnedag, loppemarked, lotterisalg.