wave Created with Sketch.
Få information om indhold og materialer til klubtræner-uddannelsens første og andet modul

Klubtræner Modul A & B er de første to dele (af i alt fire) i vores samlede klubtræneruddannelse. Når du har gennemført hele klubtræneruddannelsen, er du kvalificeret til at kunne tage DIF’s diplomtræneruddannelse.

Her på siden kan du læse om de to moduler og se hvilke emner du som kursist skal igennem. Her kan du også finde undervisningsmateriale, lektionsplaner og kursustilmelding.


Klubtræner Modul A

På klubtrænerens Modul A beskæftiger vi os primært med rotaget og robevægelsen. Vi finder sammen ud af hvordan det „optimale“ rotag bør se ud og hvilke ergonomiske og fysiologiske forhold der spiller ind.
Derefter prøver vi at finde de begrænsninger, som bådens opbygning, roerens påvirkning på båden, samt roerens egen krop kan sætte.
I den praktiske del af kurset gennemgås kursisternes eget rotag.
Vi analyserer rotaget og prøver at forbedre det hen mod det optimale rotag. Supplerende til roteknikken gennemgås løfte- og bæreteknik.

På Modul A undervises i følgende emner:

  • Roteori – analyse af rotag og robevægelsen
  • Robevægelighed
  • Materiellets indflydelse på rotaget
  • Løfte- og bæreteknik
  • Trimning

Efter kurset er du bevidst om, hvordan roning ser ud, når det er bedst, og hvad der skal til for at få det optimale rotag.

Vi anbefaler, at du også tilmelder dig et Klubtræner Modul B kursus.
Disse to moduler giver rigtig god mening at have i sammenhæng.

Hvor og hvornår er der kurser?

  • 27.-28.01.2024 i Roforeningen KVIK
    Sidste tilmelding: 14.01.2024
  • 03.-04.02.2024 i Nyborg Roklub
    Sidste tilmelding: 21.01.2024
  • 24.-25.02.2024 i Århus Roklub (Brabrand Rostadion)
    Sidste tilmelding: 11.02.2024
  • 06.-07.04.2024 i Køge Roklub
    Sidste tilmelding: 24.03.2024

Klubtræner Modul B

Få information om indhold og materialer til klubtræner-uddannelsens andet modul. Kurset er det andet ud af fire i DFfR’s samlede klubtræneruddannelse, som giver adgang til DIF’s diplomtræneruddannelse.

Modulet beskæftiger sig med formidling og grundlæggende træning. Du får som kursist de redskaber der skal til for at kunne formidle den teoretiske viden fra A-modulet videre til andre roere, herunder teknikøvelser. Ligeledes bliver du introduceret for grundlæggende principper for træning og tilrettelæggelsen heraf.

På Modul B undervises der i følgende emner:

  • Formidlingsværktøjer
  • Tekniktræning
  • Trænerrollen
  • Grundlæggende træningsprincipper

Hvor og hvornår er der kurser?

  • 24.-25.02.2024 i Roforeningen KVIK
    Sidste tilmelding: 11.02.2024
  • 02.-03.03.2024 i Silkeborg Roklub
    Sidste tilmelding: 18.02.2024
  • 09.-10.03.2024 i Nyborg Roklub
    Sidste tilmelding: 25.02.2024
  • 13.-14.04.2024 i Århus Roklub (Brabrand Rostadion)
    Sidste tilmelding: 31.03.2024
  • 04.-05.05.2024 i Køge Roklub
    Sidste tilmelding: 21.04.2024