wave Created with Sketch.
Vinterroning kan være en utrolig smuk oplevelse. Klubben skal definere i sit reglement om vinterroning er tilladt og under hvilke skærpede sikkerhedskrav.

Rosæsonen er traditionelt forår, sommer og efterår, hvor luft- og vandtemperatur ikke er alt for lav, og, hvor der er mange lyse timer. Men nogle ror også om vinteren, både for fornøjelsens skyld og for at være godt forberedt til sommerens regattaer.

Roning om vinteren kan være en rigtig stor fornøjelse, og en dejlig afveksling fra ergometret, hvis man ellers træner indendørs. Men luften og vandet er koldere og det bliver tidligere mørkt end om sommeren, så man skal være mere opmærksom på sine sikkerhedsforanstaltninger og turplanlægninen end om sommeren.

Det er ligesom resten af året klubberne der skal fastsætte reglerne for deres vinteraktiviteter, men DFfR har udarbejdet en særlig vejledning i vinterroning, som klubberne kan tage udgangspunkt i når de udarbejder deres eget reglement eller sikkerhedsinstruks for vinterroning.