wave Created with Sketch.
Se alle aktiviteter
Nivå - Skovshoved - Nivå

Distancen er maratondistancen på 42,195 km.

Også i år er der mulighed for, at man enten kan vælge mellem at ro en hel maraton eller en dobbelt halvmarathon, hvor man helt eller delvist skifter besætning i Skovshoved.

Der bliver mulighed for at ro enten i 2-åres inrigger eller 2X coastal.

Vi har ikke klasser efter køn og alder, men ved tilmelding skal alder og køn oplyses, og så regner DFfR’s handicap-regnemaskine bådens handicap ud, så alle konkurrerer mod alle i de fire klasser.

Der ros efter DFfR’s langtursreglementet og det særlige Nivå Maraton regelsæt. Alle deltagere, der gennemfører, får et diplom, og der bliver medaljer til klasse-vinderne.

Der vil være morgenmad i Nivå, og i forbindelse med pausen i Skovshoved vil der være mulighed for lidt mad. Desuden vil der blive arrangeret en maraton-middag i Nivå kl. 18:00.

Følg med på Nivå Maratons hjemmeside www.romaraton.dk, som løbende vil blive opdateret.

Vel mødt til Nivå Maraton 2024