wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Her kan du følge med i årets LDK-turnering, læse seneste nyt, se billeder og resultater

Primærfoto: Erik Kær
Har du deltaget i en af LDK-arrangementerne og har du fede billeder du gerne vil dele, send dem til Bianca, så kan de komme ind i feedet her (find kontaktinfo på Bianca her på siden)

Næste kaproning er: d. 01.09.2021 i Hellerup (SPP-kaproning)

Læs mere her


Den ENDELIGE stilling i LDK-forbundsmesterskabsturneringen:

Her kan du se den endelige pointstilling i LDK-turneringen, og dermed også hvilke hold der er blevet forbundsmestre

Dame 10km 20 km mix 10 km mix 20 km herrer
1. True Rowmance (DSR) – 50 point 1. Odense Roklub hold 666 – 50 point 1. Den trojanske søhest (DSR) – 44 point 1. Ugler i mosen (DSR) – 50 point
2. KMJ – Rødvig – 42 point 2. KVIKamok – 46 point
3. DSR 2 – 30 point

Ude i højre side/i bunden af siden, kan du hente den fulde pointstilling. Hold med gul markering deltager ikke i den gennemgående konkurrence, da de ikke kan nå at deltage i 4 ud af 5 afdelinger. 

TIDLIGERE KAPRONINGER


Fra den femte og sidste afdeling af LDK-turneringen i Sønderborg
Fra Christian Probst, nu tidl. formand i LDKU (opslaget kommer fra Facebook-gruppen LDK – Langdistancekaproning DFfR)

Så blev den sidste af 5 turneringsrunder afviklet i går i Sønderborg. Kæmpe tak til Sønderborg Roklub, med Johannes i spidsen, for en rigtig god regatta.
En fil med det samlede resultat kommer snart her og på roning.dk, men jeg glemte desværre min PC i Sønderborg, så der går lige et par dage før resultatlisten er klar til deling.
Men ingen hemmelighed at i alt 7 hold deltog i den gennemgående turnering, hvor man skal have deltaget i 4 af de 5 runder.
Kvinder 10 km blev vundet af DSR
Mix 10 km blev vundet af DSR med sølv til Rødvig
Mix 20 km blev vundet af Odense
Herrer 20 km blev vundet af DSR, sølv til KVIK og bronze til DSR.
Der blev uddelt forbundsmesterskabsmedaljer til alle holdene.
Der skal også her lyde en stor tak til Vejle Roklub, SPP København med Hellerup Roklub, Svendborg Roklub samt KVIK&DSR for at have afviklet de 4 første afdelinger.
Og så en besked til alle Langdistancekaproere:
Efter 9 år som formand for DFfR’s Langdistancekaproningsudvalg, og før der flere år som deltager i MTU’s langdistance underudvalg, har jeg indset at der skal nye kræfter til, og meddelt det til forbundet. Jeg kender ikke DFfR’s proces for at finde en ny formand, men tænker at de med glæde vil høre fra jer, hvis der er nogen der brænder for at gå ind i arbejdet og være med til at udvikle og evt nytænke området.
Det er ingen hemmelighed, at jeg og det øvrige LDKU, de seneste år har forsøgt at fokusere indsatsen på at der afvikles lokale simple ‘træ-til-træ’ kaproninger, i et forsøg på at genstarte interessen for kaproning i inrigger lokalt rundt omkring i netværk og klubber. Samtidig med at vi efter ønske fra flere af de garvede roere og klubber (lidt under pres) udpegede 5 lokale regattaer til turnering om forbundsmesterskab. Med kun 7 holds deltagelse i de 4 klasser synes jeg ikke vi er lykkedes med det, og det er med til at jeg har truffet beslutningen om at nye kræfter må til.
Til slut lidt billeder af medaljemodtagerne (Odense måtte desværre køre hjem inden den officielle overrækkelse)

Fra den fjerde afdeling af LDK-turneringen i Svanemøllen
Fra Lee Koefoed Harborg, Danske Studenters Roklub 

4. afdeling af årets LDK-turnering blev afholdt af Roforeningen KVIK (KVIK) og Danske Studenters Roklub (DSR) med i alt 10 deltagende hold i de forskellige løbsklasser

Dagen bød på skiftende vejr og vand, så der var noget for alle – især for dem der på den lange distance på cirka 20 km bød bølger velkommen som en spændende udfordring. På hjørnet ude ved Skudehavnen var der også stor opbakning på land fra både observatører og publikum, hvor de kunne se deltagerne lave skarpe vendinger om sømærkerne lige ud for.

Som i Vejle Roklub blev der også tilbudt en kort sprint på cirka 250 meter i 2-åres inriggere, og den hurtigste tid stod coastalroerne, Thorleif Lindholm og Martin Grand Ast, fra DSR for. Dejligt at de bakkede op om arrangementet og havde lyst til at ro i en anden bådtype end de ror i normalt. Martin sørgede endda for lidt ekstra spænding, da hans åre røg ud af svirvlen kort før mållinjen.

Hvorfor det er sjovt at deltage i LDK-turneringen igen og igen, svarer Christian Schack Petersen fra KVIK gerne på: ”Når konkurrencen er i gang, giver vi os 110 %, pulsen er maks. og verden uden for båden er væk. Det er kun os tre i båden, der betyder noget. Det giver et enormt stærkt sammenhold. Når vi så kommer op, så er alle hold venner igen og går rundt og roser hinanden og fortæller røverhistorier om æggebakkebølger og nysgerrige sejlbåde ved vendebøjen.”

Om aftenen hyggede både deltagere og publikum sig med en grillanretning og lod de trætte ben og stemmebånd hvile.
Forhåbentligt tilmelder både nye og gamle deltagere sig finaleregattaen den 28. august i Sønderborg. Og det nye klubhus er der også mange, der glæder sig til at se.

Her sidder Christian 1. ved en SPP-kaproning tidligere i år. Foto: Mikkel Sander

Fra Christian Probst, formand i Humlebæk Roklub og formand for LDKU

“Træ-til-træ LDK i Humlebæk mandag 14/6 blev meget lokal. 8 både deltog, alle fra Humlebæk Roklub.
Én inrigger 4’er, gennemsnitsalder 73 år, masser af roerfaring, sikrede at inriggerne var repræsenteret.
Desuden 7 2’er coastals, blanding af URO hold, kanin deltagelse, MIX-, kvinde- og mandehold sikrede bred repræsentation.
19 af klubbens medlemmer på vandet – så stor %-vis deltagelse når i alt 109 medlemmer har været på vandet i år
Afslutning med en grillpølse og socialisering.
Vi prøver igen 24. august – måske andre klubber tør udfordre os 🙂

d. 29. maj i Vejle Roklub, LDK #1/Lillebæltsdysten

Her er resultaterne fra dagens Lillebæltsdyst/LDK #1 i Vejle:

Dame 10km 20 km mix 10 km mix 20 km herrer
1. Rowmance (DSR) – 54.08 1. Odense – 1.49.10 1. Den trojanske søhest (DSR) – 50.08 1. Ugler i mosen (DSR) – 1.35.35
2. Rødvig – 50.45 2. KVIKamok – 1.38.57
3. Kolding – 50.59 3. DSR 2 – 1.40.37

Vejle Roklub var vært ved den første af i alt fem afdelinger af LDK-turneringen 2021. Her samler deltagende hold point i den samlede LDK-turnering, hvor der er forbundsmesterskabsmedaljer på højkant.

I årets første afdeling af LDK-turneringen, deltog debutanten Mark Alexander Henney fra DSR, og adspurgt om hvorfor han har lyst til at deltage i LDK-turneringen og ro 20 km, er svaret:

Jeg deltager i LDK-turneringen, fordi jeg gerne vil ud i landet og ro i nogle andre farvand – og så med et fokus i et team, som gør det muligt at presse sig selv og hinanden til at kæmpe gennem en 20 km-distance hurtigst muligt. Desuden er det et fedt format, at man både konkurrerer på de enkelte dage, gennem sæsonen på pointtavlen, og mod sig selv for at forbedre sig til hvert ræs. 20 km er dér hvor det rigtig begynder at gøre ondt, men samtidig kommer man i en fed flow-tilstand, når båden bare kører skift efter skift på fuld drøn.”

Her sidder Mark 1’er under kortbanesprinten sammen med en anden debutant, Peter Michelsen, og som styrmand er det bådbyggeren, Thomas Agerbirk. Foto udlånt af roinfo.dk, fotograf: Mette Bacher.

d. 18. maj i Egå Rosport, aftenkaproning

d. 26. maj, SPP København, vært: Hellerup #2

Find resultaterne fra aftenens kaproning her

d. 10 maj, SPP København, vært: SAS #1

Find resultaterne fra kaproningen lige her