Sådan forener landsholdet uddannelse med elitesport

Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen

Udviklingen i den internationale eliteidræt har siden midten af 80´erne haft nøglebegreber som professionalisering, intensivering, videnskabeliggørelse og teknologisering. Inden for idrætten er der således gennem årene sket voldsomme ændringer for den enkelte udøver, ligesom de grundlæggende vilkår for eliteidrætten også har gennemgået en forandringsproces.

I kølvandet på de stadig større krav har næsten alle forhold af betydning for en eliteidrætsudøvers præstationer også ændret markant de seneste 15-20 år. Det gælder træning, forskning, teknologi, testning, kost, mental forberedelse, økonomi mv. Og I takt med professionaliseringen af idræt, og det gælder også inden for roningens verden, er træningsmængden og den tid, der skal sættes af til træningen, også blevet gradvist større for idrætsudøverne.

Og hvis man har et skema, der inkluderer op til fire-fem timers træning hver dag, så kan det være noget af en udfordring også at skulle flette tid til uddannelse ind i en allerede meget travl hverdag. Samtidig har der gennem historien nærmest været en tradition for at en lang række udøvere inden for roning vælger at tage længerevarende, videregående uddannelsesforløb, og de høje akademiske krav skal opfyldes for at sikre den videre økonomiske støtte.

Struktur og prioriteter
En af de roere, der kæmper med at få uddannelse og idræt til at hænge sammen er Holstebro-roeren, Magnus Valbirk, der i øjeblikket læser til ergoterapeut på Københavns Professionshøjskole.

”Lige nu læser jeg fuld tid fordi det ikke er muligt for mig at gå ned i tid uden at holde orlov. Så det kræver i hvert fald en hel del planlægning. Det er noget med, at være rigtig god til at strukturere sin tid. Det betyder, at man skal prioritere, hvad man er nødt til at komme til inden på skolen og hvad man godt kan følge op på hjemmefra, hvis man skal træne både morgen og eftermiddag, hvis det er nødvendigt”, siger Magnus Valbirk.

”Der er ikke energi eller mulighed for at give sig 100% i både roningen og uddannelsen, men min prioritet ligger på roningen, hvor jeg giver mig fuldt ud og så må jeg følge så godt med på uddannelsen som det er muligt”, siger Magnus Valbirk, der sidder på den danske herrefirer, hvor besætningen i slutningen af denne måned får deres internationale ilddåb i senior-klassen ved den første World Cup, der finder sted i Beograd.

Ingen aften-læsning
Den anden Magnus i den danske herrefirer, Magnus Rathenborg, der studerer bygningsdesign på DTU, medgiver, at det kan være en stor udfordring at få træningsmængden til at hænge sammen med studierne selv om han i øjeblikket skriver sin Bachelor-opgave, hvilket ifølge ham selv har gjort dette semester en del lettere at planlægge sig ud af.

”Det har hjulpet mig rigtig meget, at jeg havde en studiekammerat, som forstod, hvor meget tid jeg bruger på træning. Han er selv volleyball-spiller og har haft den samme indstilling som jeg til, at det er bedre at få lavet tingene, mens man er på studiet i stedet for at skulle sidde med det om aftenen, hvor man er kørt ned”.

For både den danske herrerfirer med Magnus Valbirk (Holstebro Roklub), Magnus Rathenborg (Holstebro Roklub), Tobias Bork Kristensen (Holstebro Roklub) og Kaare Mortensen (Holstebro Roklub) samt damefireren med Julie Holst Poulsen (Odder Roklub), Frida Sanggaard Nielsen (Bagsværd Roklub), Astrid Steensberg (Danske Studenters Roklub) og Marie Johannesen (Roskilde Roklub) kan det være sin sag at skulle koordinere træningsmængden med tre andre som har de samme uddannelsesmæssige udfordringer som en selv.

Samarbejde på tværs af kvartetter
I begge både arbejder man dog på, at blive gode til at sige det indbyrdes, når man bevæger sig ind i en travl periode rent uddannelsesmæssigt, hvor man har det ene eller andet projekt man skal have afleveret. ”Vi snakker om, at man skal være ærlig og fortælle de andre, hvis man er presset og måske har brug for at træningen bliver mere indordnet efter den ene eller den andens behov”, siger Magnus Valbirk således.

Julie Poulsen, der er i gang med en MA i Cognition og Communication på Københavns Universitet giver et eksempel på, hvordan det samarbejde fungerer:  ”Astrid (Steensberg, red..) har i øjeblikket et speciale, der skal afleveres senest søndag og eftersom vi har konkurrence i weekenden (Copenhagen Regatta) vil hun gerne aflevere det fredag. Og det gør så også, at vi lige pt. planlægger alt omkring hende – og det er generelt for samarbejdet i båden, at hvis der er en bagkant, så må vi tilrettelægge efter det. Så vi var f.eks ude og træne kl. 07.30 i morges (tirsdag), så Astrid havde mulighed for at planlægge sin dag. Jeg synes i det hele taget, vi er fleksible og giver plads til hinanden og især dem, der lige har brug for det i en uge, hvor man er presset”, siger Julie Poulsen.

Julie Poulsen, der tidligere har roet i USA, mens hun studerede på University of Central Florida, oplever, at det rent uddannelsesmæssigt kan være sværere at få tingene til at hænge sammen i Danmark end på amerikanske breddegrader. ”I USA var jeg vant til, at vores skemaer blev fuldstændig tilrettelagt efter træningen og jeg har den samme approach her, forskellen er bare at det er sværere her fordi man ikke har en studievejleder, der strikker et skema sammen til os, der passer perfekt. Der skal vi i stedet finde ud af det på egen hånd. Sammenfletningen mellem uddannelse og sports-karrieren er langt mere indflettet i deres system derovre og derfor giver det også mening, at elitesportsudøvere kun læser på halv tid i Danmark fordi man ikke har den samme tid til rådighed”, siger Julie Poulsen.

Forventningsafstemning og planlægning
Sportschef Thor Juul Kristensen siger, at det handler om ”forventningsafstemning og planlægning”, når man skal få elitekarrieren til at gå op i en højere enhed med uddannelsen: ”Elitesport er kompromisløst og får man sammensat en dagligdag, hvor sporten ikke får den fornødne plads, når man ikke toppen. Men heldigvis er der mange fleksible ordninger og muligheder i uddannelsessystemet og det er individuelt, hvor meget man kan overskue ved siden af at være eliteatlet, så man skal opsøge råd og vejledning til den sammensætning af studiet der passer til ens sæsonplan og overskud i dagligdagen”, siger Thor Juul Kristensen.

Den tidligere OL-guldvinder i herrernes letvægtsfirer påpeger samtidig, at Danmarks Rocenter i samarbejde med Team Danmark tager mange tiltag for at gøre det lettere for roerne at forene uddannelsen med elitesportskarrieren: ”Trænerne i DRC giver store muligheder for fleksible træningstider, hvor roerne ikke skal tilpasse sig et tidsskemaregime. Team Danmarks eksperter og rådgivere sørger for at hjælpe i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og så kan man søge om ekstra SU-midler hvis ens studie forlænges som følge af sporten. DRC har også et ansvar for løbende at evaluere på og tale med roerne om deres balance i livet og hvordan det lykkes for dem at jonglere alt det de skal kunne favne”, slutter Thor Juul Kristensen.