13. September 2017:
Klubtræner Modul D, skal du med?
- Forside
- Nyheder
- Klubtræner Modul D, skal du med?
Fra fredag d. 6 oktober til søndag d. 8 oktober afholdes der Klubtræner Modul D kursus i Odense Roklub, og der er stadig ledige pladser, så du kan nå at komme med. På Klubtræner Modul D lærer du at definere mål til roerne, samt at planlægge træningsforløbet.
På kurset kommes der også ind på, hvilke faktorer en træner skal tage hensyn til i sit daglige virke, samt hvorledes formidlingen foregår. Du bliver også introduceret til forskellige former for roteknik specielt for motions- og kaproningshold. Klubtræner Modul D er kurset, der runder dig af som træner og du kommer hjem til din klub med nye trænerkompetencer, som gør dig klar til den forestående vintersæson i træningslokalet.
Kan jeg komme med, selvom jeg ikke har været på Klubtræner Modul C?
På kurset får du lov til at sammensætte og afprøve træningsprogrammer – målrettet den enkelte roers behov. Og du kan sagtens deltage på Klubtræner Modul D kurset, selvom du ikke har været på Modul C.
Tilmeldingen foregår på Roportalen, og sidste frist er d. 1 oktober.