wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Få information om indhold og materialer til online versionen af klubtræner-uddannelsens første modul. Kurset er det første ud af fire i DFfR's samlede klubtræneruddannelse, som giver adgang til DIF's diplomtræneruddannelse.

Corona pandemien og det aktuelle forsamlingsforbud, har tvunget DFfR til at tænke anderledes på kursusfronten. I stedet for at aflyse de planlagte kurser til marts, har DFfRs kursusansvarlige Ole Søgaard valgt at gøre uddannelsen digital.

”Alle kan være med på vores online undervisning, som foregår via Teams. Der skal ikke downloades noget software eller lignende. Du skal blot have adgang til en PC, tilslut meget gerne et headset og klik på et link, så er du i gang” fortæller Ole Søgaard fra hjemmekontoret. Et par dage inden kurset tilbyder jeg også hjælp til deltagerne, så de kan få testet deres set up af og blive fortrolige med opkoblingen.

Indholdet på modul A

På klubtrænerens Modul A beskæftiger vi os primært med rotaget og robevægelsen. Vi finder sammen ud af hvordan det „optimale“ rotag bør se ud og hvilke ergonomiske og fysiologiske forhold der spiller ind.

Derefter prøver vi at finde de begrænsninger, som bådens opbygning, roerens påvirkning på båden, samt roerens egen krop kan sætte.

I denne online udgave af kurset, breder vi lektionerne ud på tre undervisningsgange fordelt over 3 uger, så du har mulighed for at arbejde med teorien i praksis mellem hver lektion.

Undervisningen på dette kursus foregår disse dage:

  1. undervisningsdag – Lørdag den 13. marts 2021 fra kl. 09.00-13.30.
    Emner: Roanalyser + Robevægelighed
  2. undervisningsdag – Mandag den 22. marts 2021, fra kl 18.30-22.00.
    Emner: Materialets indflydelse på rotaget + Løfte/bæreteknik + Roteknik – Undervisningsmetodik
  3. undervisningsdag – Mandag den 29. marts 2021, fra kl 18.30-21:30
    Emner: Opsamling på opgaver, spørgsmål m.m.

OBS: Som deltagelse i kurset vil du også få opgaver der skal løses mellem hver undervisningsgang. Så forvent at du skal sætte et par timer af hver uge til at arbejde med stoffet, udover den tid du bruger på at deltage i undervisningen.