wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Hvis man er hurtig, så har man nu mulighed for at blive den stolte ejer af en af de både, som landsholdsroerne gennem de seneste sæsoner har benyttet ved danske og internationale stævner samt i træningsøjemed.

Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen

Danmarks Rocenter har en løbende udskiftning af både efter en eller flere sæsoner for at garantere, at landsholdsroerne får tildelt det absolut ypperste materiel. Samtidig ønsker man, at bådene, der sættes til salg kan gøre nytte andre steder ude i de danske klubber.

Derfor stilles en lang række af Empacher og Filippi både nu til salg for danske klubber, der ønsker at udvide eller opretholde deres beholdning af både.

De kinesiske Kanghua både, der også figurerer på listen er dog helt nye, og det er de fordi Danmarks Rocenter gerne vil hjælpe de danske klubber med at købe billigt materiel. De kinesiske både er således prismæssigt meget fordelagtige og det er bestemt ikke på bekostning af deres hurtighed.

Du kan finde listen over bådene, der er til salg i højre margin.