wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Trænerne i Danmarks Rocenter åbner kalenderen for spirende landsholdsroere

Primærbillede: Dorthe Jensen

Op til Copenhagen Regatta på Bagsværd sø d. 14.-15. maj, inviterer Danmarks Rocenter til Open Week.

Hvad er Open Week?

Open Week er for roere, der har en spirede landsholdsdrøm, og godt kunne tænke sig at få kvalificeret sparring fra rocenterets fastansatte trænere. Rocenterets tre trænere, er til rådighed for dig eller dit hold, og kan måske bidrage med noget andet end det du kan få fra din daglige træner.

Hvornår er Open Week?
Træningen foregår på Bagsværd sø, og kalenderen er åben fra d. 11., 12., 13., og 16. maj.

Få et indblik i, hvad landsholdstræner Thomas Poulsen har af styrker her:

Hvordan tilmelder man sig?

Find den træner du gerne vil have sparring fra, se og læs om centerets tre trænere her.

Send en mail til den træner du gerne vil lave en aftale med, og foreslå et tidspunkt, hvor du gerne vil lave en aftale (skriv gerne 2-3 tidspunkter på, så der er lidt at vælge i mellem).
Oplys dit navn + evt. navn på din(e) romakker(ere), og gerne hvad du/I gerne vil have sparring på.
Træneren du har skrevet til, melder tilbage om det kan lade sig gøre i forhold til kalender*.

Hvis du er træner for et/flere rohold, og godt kunne tænke dig sparring fra rocenterets trænere, så er dette også en mulighed.

Du kan kontakte:

*Såfremt interessen er meget stor, så kan vi ikke garantere, at alle kan nå at få en træning, med en af centerets trænere.

(Open Week er primært rettet mod de danske kraftcentertrænere og de roere, som træner ambitiøst)