wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Vil du være med til at gøre et af Danmarks bedste kaproningsmiljøer endnu bedre?

I Roskilde Roklub´s kaproningsafdeling og Kraftcenter Roskilde søger vi en projekttræner, der kan supplere, et i forvejen stærkt trænerteam

Vores kaproningsafdeling består pt af ca. 30 roere og 5 trænere.

De seneste år har vi leveret roere til de forskellige landshold U18, U19, U23 og senior, oftest sidder vores roere på projekter rundt om i landet i andre Kraftcentre.

Vi ønsker en træner der kan være ansvarlig for de roere, som har niveau til at deltage på landshold, enten som projekt i Kraftcenter Roskilde eller andre kraftcentre. Derfor søger vi også en træner der har kendskab og indsigt i dansk roning, især på ungdomssiden og også gerne en der har erfaring med at føre projekthold frem til mesterskaber.

Opgaver:

Vinter (Oktober til påske)

  • Deltagelse ved testregatta
  • Deltagelse ved DFfR´s U19 og U23 samlinger (4 stk)
  • Deltagelse i DFfR´s vintertræningslejr
  • Deltage ved ergo SM og DM
  • Afholdelse af diverse samlinger for projekt hold.
  • 1-2 træninger om ugen
  • Deltagelse i sæsonplanlægningen med det øvrige trænerteam.

Sommer: (Påske til Oktober)

  • Påsketræningslejr
  • Deltagelse ved de danske regattaer (Odense, Cph, Sorø, Holstebro, DM)
  • Deltagelse ved udenlandske regattaer Hamborg, Ratzeburg, Amsterdam
  • Deltagelse i relevante sommer/mesterskabs- træningslejre
  • Deltagelse ved mesterskaber (NM, EM og VM) for projektholdene.
  • 2-4 træningspas om ugen.

Vi håber at ovennævnte har vakt din interesse og du har lyst til at være med i et stærkt og velfungerende roer og trænerteam.

Selvom det måske ikke er alle ovennævnte opgaver du har mulighed for at deltage i, skal du ikke tøve med at skrive eller ringe, da vi altid supplere hinanden og finder en løsning.

Udover kompensation for transport og rejseaktiviteter, har vi også mulighed for at honorere med et mindre vederlag.

Skriv eller ring til kaproningschef Torben Bech:

[email protected]

4093 8099