wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Struer Roklubs motionsstævne Venø Rundt

Af Peter Bastrup fra Struer Roklub | Billeder: Struer Roklub

I lørdags afholdte Struer Roklub Venø Rundt. Det er 42 år siden at Venø rundt blev afholdt 1. gang og ikke mindst i år blev det atter en succes.

Der kom roere fra hele Danmark, hele 18 klubber deltog.

Frederikshavn, Grenaa, Gråsten Ro- og Kajakklub, Hadsund, Herning, Hvalpsund, Lemvig, Nibe, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Nykøb Mors, København, Skive, Lyngby Dame, Sæby, Århus og Struer.

Der blev roet i inrigger, Coastal og kajak og stævnet havde også besøg af CO-ROW Liteboats der præsenterede deres coastal både.

De første både tog af sted kl. 5:00 og nåede lige hjem til morgenmaden kl. 8. kl. 9:00 tog endnu en flok roere af sted, og sidste hold var på vandet kl. 13:00.
Turen rundt om Venø tager ca. 3 timer uden pauser, enkelte tog turen flere gange. Vinden var frisk fra øst og mange nåede rundt mens andre tog den mere rolige læside af Venø.

Det var en god dag med højt humør i bådene, og stor gensynsglæde. Blandt andet mødtes Struer pigerne der vandt DM i 92 og havde en foryngende dag.

På turen kom mange roere tæt på de nysgerrige sæler ved nordspidsen, hvilket var en stor oplevelse.

I løbet af dagen roede 77 roere fordelt i 18 robåde og 5 kajakker til Nordspidsen af Venø, Grisetå Odde eller rundt om Venø. Turen er 25 km. Turen giver 2 lodder til aftenfesten hvor der blev trukket lod mellem præmier sponsoreret af byens butikker.

Hjemme i klubben blev der udvekslet erfaringer og hygget, Båd hallen blev pyntet op til aftenens fest hvor 63 roere deltog. Aftenens menu, var helstegt gris og kage med is til dessert som blev kokkereret af hjælpere fra Struer Roklub.

Til sidst skal der lyde en særlig tak til hjælperne fra Struer Roklub, samt en stor tak for de flotte præmier fra byens butikker, uden denne hjælp kunne det ikke lade sig gøre at få så stort et arrangement stablet på benene.