wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Fyraftensmøder omkring forsikringsforhold

Dansk Forening for Rosport har indgået en rammeaftale med First. A/S for at give roklubberne de bedste muligheder for at få professionel sparring og gode tilbud på forsikringer.
Alle roklubber, der er medlem af DFfR er dækket af Idrættens Kollektive Forsikringer, men denne fælles forsikringsordning dækker ikke alle tænkelige forhold.

Vi har desværre haft en episode, hvor et mandskab på 4 med styrmand er kollideret med et andet fartøj og ansvaret for ulykken var uden tvivl i robåden. Der skete kun materielle skader, men Idrættens Kollektive Forsikringer dækker ikke den slags uheld, idet de kun dækker det erstatningsansvar som, klubber, de ansatte og medlemmerne kan pådrage sig, når de arbejder for klubben. Styrmandens rolle er ikke at betragte som ”arbejde for klubben”, men som menigt medlem.

Når medlemmer af en roklub deltager i klubbens aktiviteter, vil skader, som et medlem forvolder, som udgangspunkt skulle anmeldes til medlemmets private ansvarsforsikring.
Hvis roklubberne vil undgå at medlemmernes egen forsikring skal dække et sådan uheld, så er det en rigtig god idé, at deltage i et af de møder, som DFfR afholder i samarbejde med First. A/S. Her vil I blive klogere på jeres muligheder og nuværende forsikringsforhold.

First. A/S kan give roklubberne et tilbud, som tager højde for den dækning, som I allerede har via Idrættens Kollektive Forsikringer.

Efterfølgende kan I få en individuel snak og et uforpligtende tilbud fra First. A/S.

På de 4 nedenstående møder deltager Stig Lyngby fra First. A/S, Anna Karina Gravad og Anne Meisner fra DFfR. Mødet tager cirka 1 ½ time.

Der vil blive serveret en kop kaffe og lidt brød. Det er gratis at deltage.

Datoer og steder

Mandag den 3. april kl. 19.00 i Nyborg Roklub, Havnepromenaden 6, 5800 Nyborg

Torsdag den 20. april kl. 19.00 i Sorø Roklub, Frederiksvej 33, 4180 Sorø

Mandag den 1. maj kl. 19.00 i Vejle Roklub, Stævnen 45, 7100 Vejle

Mandag den 8. maj kl. 19.00 i Ålborg Roklub, Søsportsvej 8, 9000 Ålborg

Vi kan tilbyde klubber at “lytte med” via Skype. Er I interesseret I dette bedes I sende en mail til Anne Meisner, anm@roning.dk og oplyse dette.

Tilmelding

Tilmelding er nødvendigt. I kan frit vælge den dag og det sted, som passer jer bedst.
Hvis I ikke har mulighed for at deltage, så kan I altid kontakte Stig Lyngby direkte på
e-mail: sly@first.dk eller tlf. 31310475