wave Created with Sketch.
Støt din roklub og få samtidig et skattefradrag

Dansk Forening for Rosport har en gavekonto-ordning, hvor privatpersoner kan donere et beløb til Dansk Forening for Rosport.

Hvis du anfører dit personnummer i donationen, indberetter DFfR dette til SKAT og beløbet vil automatisk fremgå på din elektroniske selvangivelse fra SKAT.

Med et beløb er du med til at sikre, at Dansk Forening for Rosport kan bevare denne ordning. Med fastholdelse af ordningen har vi dokumentation for, at klubber og forbund kan modtage arvebeløb uden at betale arveafgift.

Pengegaven kan doneres til en bestemt klub

Donationen er som udgangspunkt anonym og givet til Dansk Forening for Rosport. Ønsker man at donere penge til almenvelgørende formål i en bestemt klub, kan man anføre sit ønske.

Donationen overføres til gavekontoen:

Reg. nr. 4180
Kontonr. 1552198
med oplysning om navn, adresse, personnummer og eventuelt ønske om hvilken klub, der skal modtage donationen.

DFfR laver indberetningen til SKAT, og gaven vil automatisk fremgå på din årsopgørelse. Husk derfor altid at oplyse dit CPR-nr.

Der er ingen bagatelgrænse for pengegaven.

Betingelser

For at en donation kan blive fradragsberettiget for giveren, skal giveren oplyse CPR-nr. og adresse ved donationen. Donationer kan gives anonymt.

Beløbet som en donor donerer må ikke være betaling for opnåelsen af en rettighed. Eksempelvis betaling af kontingent, bådleje eller deltagelse i arrangementer.