wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Vil du være med til at fortsætte Dansk ronings succes ved VM og OL?

De danske eliteroere præsterer på højt niveau i den internationale elite. Ved det seneste OL i Rio vandt vi 2 medaljer og den tendens ønsker Danmarks Rocenter (DRC) at fortsætte med flere resultater på højeste internationale niveau. Til det søger DRC en træner

Jobbeskrivelse:
Til at løfte opgaven har vi behov for en træner, som sammen med de øvrige trænere i DRC, kan være med til at skabe de bedst mulige betingelser for de danske landsholdsroere. Træneren skal i samarbejde med den øvrige stab kunne udvikle vores roere til højeste internationale niveau og samtidig have indsigt i og forståelse for de forskellige udviklingsniveauer. En stor del af arbejdstiden vil gå med at varetage den praktiske træning på vand og land, i samarbejde med det nuværende trænerteam, Team Danmark, fysioterapeuter og andre eksterne eksperter. Desuden skal du kunne samarbejde med klubber og kraftcentre og hjælpe til udvikling af deres trænere og roere.

Samspillet med roerne og staben er vigtig og det er helt essentielt, at man har de menneskelige og kommunikationsmæssige egenskaber til at skabe et tillidsfuldt forhold til atleterne og staben.

Din baggrund:

Har relevant træneruddannelse og være indstillet på videreuddannelse.
Har international trænererfaring indenfor roning
Har erfaring med træningsplanlægning og holdsætning
Har erfaring med træning af roere i sculler- og en åres både
Kan kommunikere på dansk og engelsk
Som person forventer vi at du:

Har personlig gennemslagskraft og er god til at kommunikere med dine omgivelser
Har lyst til at arbejde med unge mennesker
Trives med en del rejseaktivitet i Danmark og udland
Har passion for eliteidræt
Kan arbejde selvstændigt og som en del af et team
Kan motivere og inspirere

Ansættelsesvilkår:
Din daglige arbejdsplads er på Elitecenteret, Skovalleen 40 i Bagsværd. Stillingen er en fuldtidsstilling og du skal være parat til at arbejde udenfor almindelig arbejdstid i hverdage og weekender.

I løbet af året er landsholdet på træningslejre i udlandet og deltager ved flere regattaer i både ind- og udland, hvor det er forventet at du deltager. Der er 50-75 rejsedage om året, dog skal man forvente flere rejsedage i OL sæsonen.

Lønniveau:
Løn efter kvalifikationer

Kontaktperson:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sportschef Lars Christensen på: 25145640 eller mail [email protected]

Sidste ansøgningsfrist:
31. oktober kl. 12:00. Ansøgninger bedes sendt til sportschef Lars Christensen på [email protected]

Ansættelsessamtaler:
Uge 45

Opstart:
Snarest muligt