wave Created with Sketch.
Her på siden kan du læse om de forskellige regler, som gælder når du færdes på vandet

Regulering ved lovgivning
Sejlads med småbåde på sø og å (tilsammen kaldet vandløb)  er dels reguleret gennem

  • Naturbeskyttelsesloven, eks. bekendtgørelser for de store åer, Gudenåen, Karup Å og  Susåen og Tystrup-Bavelse Søerne samt de store søer (Arresø,  Bølling Sø, Esrum Sø, Farum Sø, Furesøen og Hald Sø)
  • Vandløbslovens regler, f.eks. regulativer udstedt af de enkelte kommuner for de andre vandløb.
  • Privat ejendomsret, hvor grundejerne har i visse situationer ret til at regulere færdsel på vandløb. Efter mark- og vejfredsloven må man som udgangspunkt ikke færdes på anden mands ejendom (§17)

Mark- og vejfredsloven modificeres imidlertid af naturbeskyttelsesloven, som indskrænker ejerens råderet og dermed lovfæster befolkningens adgang til at færdes i naturen, bl.a. på strande (for mere information om sammenhængen mellem disse to love, læs i mark- og vejfredsloven, afsnit 6.5 om færdsel på veje og stier i det åbne land).

Vandløbsloven giver alle ret til at sejle i ikke-motordrevne småfartøjer på søer og vandløb, som har flere bredejere og ikke er undergivet særskilt ejendomsret.  Langt de fleste danske vandløb og større søer vil formentlig falde ind under den bestemmelse. Man må altså sejle i småbåde uden motor på lagt de fleste større danske vandløb og søer.

Vandløbsloven § 4 siger:

Vandløb, hvor der er flere bredejere, og som ikke er undergivet særskilt ejendomsret, er åbne for almenheden for sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer. Retten må ikke udøves til skade eller ulempe for vandløbet eller for andres jagt, fiskeri eller rørskær.

Stk. 2. Den, der lovligt spærrer for sådan sejlads, skal anvise anden adgangsvej over sin ejendom.

Stk. 3. Vandløbsmyndigheden (eks. kommunen) kan fastsætte begrænsning i sejladsretten og på offentlige vandløb tillade sejlads med andre fartøjer end nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte gebyr til vandløbets vedligeholdelse for sejlads med større eller motordrevne fartøjer på offentlige vandløb.

Under Vandløbsloven hører søer og vandløb som udgangspunkt til bredejendommene, efter det såkaldte nærhedsprincip. Det er derfor normalt midtlinjen i et vandløb, der udgør ejendomsgrænsen mellem ejendommene på hver sin side. Nærhedsprincippet betyder også, at bredejerne ejer hver et ”lagkagestykke” af en sø.
Kun enkelte af de større danske søer er særskilt udmatrikuleret (det betyder, at de ejes af eks. staten).

Note: At et vandløb er offentligt, betyder ikke, at det ejes af det offentlige. Begrebet offentlige vandløb refererer til vandløbsklassen og har ikke noget med vandløbenes ejerforhold at gøre, dog er det relevant for eks. i forbindelse med vedligeholdelse af vandløbet).

Vi anbefaler dog, at du læser regulativet for det bestemte vandløb på kommunens hjemmeside.

Ifølge naturbeskyttelsesloven kan Miljø- og fødevareministeren, efter anmodning fra en kommunalbestyrelse, fastsætte regler, der forbyder ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på vandløb og søer helt eller delvis. Ministeren kan altså med den bestemmelse i naturbeskyttelsesloven også tilsidesætte vandløbslovens generelle færdselsret. Bestemmelsen er kun udnyttet for tre større vandløbssystemer: Gudenåssystemet, Karup og Skive Å-systemerne samt Suså-systemet og Tystrup-Bavelse Søerne. For de vandløbssystemer er der udstedt særlige bekendtgørelser om færdselsretten.
Du finder information om disse systemer her:

Endelig kan politiet, i medfør af ordensbekendtgørelsen, have fastsat lokale regler om sejlads på søer og lignende. Her må man som borger følge de skilte, politiet eventuelt har sat op, eller orientere sig på politikredsens hjemmeside.

Fredninger
Ved fredninger kan der være fastsat bestemmelser, der udvider eller begrænser offentlighedens adgang til det fredede område. Sådanne bestemmelser går forud for naturbeskyttelseslovens og bekendtgørelsens regler.

Det samme gælder for vildtreservater i henhold til jagt- og vildforvaltningsloven, og i mange steder er der imidlertid reservater med lokale sejlads- og færdselsforbud i medfør af jagt- og vildtforvaltningsloven.

Du finder et kort over fredninger og reservater i Danmark HER

Tilladelser
Ved nogle af de store vandløb (Gudenåen, Susåen) kan det for visse bådtyper være nødvendigt at søge om tilladelse til sejlads, fordi man kun kan sejle lovligt med mærker – en slags nummerplader. Dette kan der opkræves administrationsgebyr for.

Gæster kan få/leje gæstenummerplader. I regulativer og bekendtgørelser skelnes der oftest mellem:

  • hjemmehørende både og gæster,
  • småbåde og tømmerflådelignende fartøjer
  • motordrevne(se længere ned i teksten) og ikke-motordrevne
  • erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig sejlads

Dvs . at der oftest gælder forskellige regler afhængigt af, hvilken slags båd man skal ud med, og om man er hjemmehørende.
Der forekommer også restriktioner i form af begrænset adgang på forskellige tidspunkter på året for at give ynglende fugle den nødvendige ro til at få succes med ynglen. Disse restriktioner er lokalt bestemt og vi kan desværre ikke give et overblik over dem alle og her vil vi anbefale, at tage kontakt til kommunen, hvis du planlægge en tur i området.

Vedr. motodrevne sejlads vil der oftest være enkelte paragraffer i regulativer eller bekendtgørelser, der udelukkende er rettet mod motoriseret sejlads, enten i form af deciderede forbud på hele eller dele af vandløbet eller hastighedsbegrænsninger, typisk på 5 knob.
Standardundtagelser fra forbuddene er sejlads med videnskabelige formål, myndighedens egen sejlads i forbindelse med varetagelsen af opgaver eller sejlads i redningsøjemed i forbindelse med alvorlig person- eller tingsskade (eller til afværgelse af nærliggende fare herfor).

Derudover har de lokale klubber ved de største vandløb kunnet aftale sig frem til regler for brug af (motoriserede) følgebåde i forbindelse med varetagelsen af sikkerheden for børn og unge på vandet ligesom helt specielle og detaljerede regler for følgebåde til brug for elitetræning og konkurrencer (her skal motorbådførere have modtaget undervisning og taget duelighedsbevis) .

Igangsættelse og landgang fra vandløb og overnatning ved vandløbet

Ved langt de fleste vandløb er der anlagt ophalingspladser, og dem skal man selvfølgelig så vidt muligt bruge og i øvrigt kun gå i land på offentligt ejede arealer, eller hvor bredejeren indikerer, at det er i orden.

Ved mange af disse offentlige arealer er det også tilladt at overnatte. Det er ikke tilladt at gå i land på privatejede arealer uden ejerens tilladelse . Det er dog tilladt at gå i land på bræmmer, der er udyrkede, hvis de samtidig grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang (dette kræver dog ofte et godt forhåndskendskab til området, her er det en god ide at spørge den lokale ro- og kajakklub).

Igangsættelse og landgang fra havet og overnatning ved kysten

Hvis man ankommer med en af ovennævnte småbåde fra havet og har brug for at overnatte ved kysten, er det ikke tilladt at opstille telte eller lignende.

Men ved lovrevisionsarbejdet i 2004 blev der opnået enighed blandt alle organisationer og myndigheder om, at vejledningen til naturbeskyttelsesloven skulle nævne, at det ikke forhindrer, at man lovligt kan indrette et beskedent ly, hvilket kom til at fremgå af vejledningen fra 2009. Det kan f .eks . være et sejl eller noget presenning-lignende, man trækker hen over sig i kombination med ly fra båden .

På privatejede strandbredder og kyststrækninger skal man dog af hensyn til privatlivets fred holde sig mindst 50 meter fra beboelsesbygninger, og det skal præciseres, at der stadig gælder en regel om, at man skal vige pladsen, hvis ejeren beder om det.

Ellers er det tilladt at have båden liggende kortvarigt, og med det menes maks. en dags tid – uanset tidspunktet, altså også ved nattetiden.

Der er enkelte bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, der er knyttet til den almindelige frie ret til sejlads på havet. Det gælder retten til kortvarigt at have en båd uden motor liggende på stranden efter naturbeskyttelseslovens § 22. Det er tilladt for alle – også for andre end strandens ejer.

De almindelige adgangsregler til strande og kyststrækninger spiller en rolle. I en sag fra Odsherred Kommune vedrørende færdsel med en kajak på en privat strand, kom Natur- og Miljøklagenævnet frem til, at denne ret også naturligt måtte medføre en ret til at bære båden eller køre den på en trækvogn ned til stranden og sætte den i vandet derfra. Det samme må antages at gælde de andre typer natur, som naturbeskyttelsesloven giver adgang til.

Ikke-motordrevne sejlads på havet

I forbindelse med høring vedr. Danmarks første Havplan, anbefalede de Blå Forbund, Friluftsrådet og DIF at få etableret en kystnære zone, hvor multifunktionalitet(dvs. friluftsaktiviteter) prioriteres f.eks. inden for 1 sømil. Det forventes i hvert fald fra styrelsens side, at energi, olie og gas planlægges længere ude på havet og at der stadig er tilladt at sejle og ro på tværs af vores hav.

Vi afventer at havplanen bliver godkendt og offentliggjort efter sommeren 2022.

Kilder:

  • Lasse Baaner: De danske adgangsregler. IFRO Rapport 272. Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
  • Lasse Baaner: Den lille adgangsretlige lovsamling. Skovskolen og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
  • Dorthe Andersen: Idrætsadgang til naturen – Danmarks Idrætsforbund
  • https://danskelove.dk/vandløbsloven
  • Kontakt:
    Irene Lauridsen
    Tovholder på DKF og DFfRs fælles miljøarbejde
    Tlf.: +45 60 65 86 92