wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Dansk roning, ville ikke kunne eksistere uden frivillige

For at arrangere en regatta, eller en kaproning, at træne ungdomsroere, instruere nye seniorroere, eller løfte andre arrangementer, skal der en kæmpe stor mængde frivillige kræfter til. Dansk Forening for Rosport har omkring 15.000 medlemmer, og mange af dem, er i den ene eller anden forstand med til at løfte de frivillige opgaver, som der er at finde inden for rosporten.

Af Bianca Toftebjerg, web@roning.dk

Der er ingen tvivl om, at der i rosporten er brug for frivillige til at løfte de store arrangementer, som der i løbet af en rosæson skal afvikles. Spørger man DFfRs formand Henning Bay, hvad de frivillige kræfter betyder for dansk kaproning, er han meget klar i sit svar:

“Den frivillige entusiasme og kærligheden til roning som sport med fællesskabet som løftestang er kernen i Dansk Forening for Rosport. Den fælles glæde, vi oplever i naturen med andre i al slags vejr, er nerven. Og konkurrencerne i dansk roning er en særlig gave. Her opleves fællesskabet på tværs af mange interesser – lige fra hjælpen til at servere kaffe of sandwich, til velligeholdelse af baner og koordinering af startlister og sluttider samt ikke mindst, at der dømmes efter DFfR’s reglementer.DFfR´s kaproningsudvalg kikker efter talenterne mens der speakes fra søen. Klubbernes ledere og trænere hjælper alle de unge. Og et par kyndige folk hjælper med transport af de mange både. En mindre hær af frivillige i roklubber og regattaforeninger sørger for, at der kan tilbydes kaproning i Danmark. Det nyder vi godt af i fællesskabet hvad enten man er langdistancekaproer eller banekaproer. Masterroer eller juniorroer. OL-roer eller motionsroer. Vore konkurrencer inde og ude er en væsentlig del af talentudviklingen i Dansk roning. Derfor skal lyde et kæmpe stort tak til alle frivillige, som er med til at organisere danske kaproninger. I år har der været afviklet konkurrencer på Bagsværd sø, på Haderslev Dam og senest på Sorø sø. Til sensommeren kommer kaproning igen til Bagsværd og til august i Holstebro. Hertil kommer de mange Nordea Challenge stævner. Og de to sidste afdelinger af Langdistanceturneringen kommer til hhv. København og Sønderborg i august. I mellemtiden kan mange roere være på langtur eller ferieroture i ind eller udland.”

Sorø Regattaen – et godt eksempel

I weekenden d. 1-2 juli, blev den årlige Sorø Regatta afviklet, og i år havde regattaen over 700 tilmeldinger fra Danmark, Sverige, Norge og Japan. Uden de frivillige, ville Sorø Regattaen ikke være en realitet. Det er de frivillige, der ligger bane ud og tager den ned efter endt regatta. Det er frivillige kræfter fra start til slut som gør, at de danske roere kan få to fantastiske dage med kaproning på Sorø sø.

Formanden for Sorø Roklub, Bjarne Hjort fortæller, at Sorø Roklub betyder regattaen, at der er lidt ekstra arbejde end kun den daglige drift af klubben. Når den sidste båd er kommet over målstregen i 2017, begynder forberedelserne til næste års regatta. Der skal anmodes om lån af græsplæner, lov til at opføre dommertårn, bestilles toiletvogne og mange andre praktiske ting. Regattaen giver ekstra frivillige opgaver til klubben, men har også været med til at sætte Sorø Roklub på Danmarkskortet.

Uden betænkningstid, kort og præcist kan formanden for Sorø Regattaen Tommy Knudsen svare på spørgsmålet om, hvad den frivillige indsats betyder for Sorø Regattaen:

”Den betyder 100% – Det kan siges så enkelt.” Tommy fortsætter og slår fast at ” hvis de frivillige ikke var der, så ville det ikke kunne lade sig gøre.”

Det frivillige arbejde, kan til tider være krævende og resultere i lange dage, hvor man må stå tidligt op og gå sent i seng for at få det hele til at spille sammen.

De fleste som har stiftet bekendtskab med frivilligt arbejde, har nok også, på et tidspunkt tænkt tanken: ’hvorfor gør jeg det her?’, men når arrangementet er under afvikling og der er glade roere over alt, er det nemt at komme i tanke om hvorfor. For arbejdet er stort, hårdt og krævende, men den medfølgende glæde gør det hele værd.

Hvad end det er en langdistancekaproning, eller en kortbane regatta som Sorø Regattaen, ligger der store mængder af usynligt arbejde bag, som er væsentligt for at arrangementet kan blive afviklet som planlagt. I Sorø har arrangørerne kun lov, at have regattabanen liggende i tre uger, den skal derfor kort efter regattaen er færdigafviklet tages op igen.

En stor tak til det frivillige arbejde i alle roklubber og støtteforeninger. Henning slutter af med ”På DFfR-bestyrelsens vegne ønskes alle roere en god sommer.”