Kulturchok har styrket samarbejde i tung dansk herrefirer

Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen

Når man kender forskellen på amerikansk og dansk idrætskultur og de forskelle i atleternes/trænernes indgang til idræt på hver sin side af Atlanten, ja så er det ikke vanskeligt, at forestille sig, at det var et kulturchok af hvis ikke bibelske så næsten IRMAske proportioner, da Joachim Sutton, der til daglig læser og ror for Berkeley Universitetet i Californien før World Cuppen i Luzern skulle forenes med sine besætningsmedlemmer i den danske tunge firer og begynde forberedelserne frem mod VM.

Der er en næsten afgrundsdyb forskel på den amerikanske landstræner Mike Teti´s knaldhårde fysiske og mentale regime på Berkeley Universitetet og så den mere humanistiske og pædagogiske indgang til tingene hos DRC i Bagsværd. Men takket være den specielle kemi  der findes mellem de fire besætningsmedlemmer er der på rekordtid blevet bygget bro mellem de to kulturer for at optimere det potentiale, som VM har understreget, at der findes i den tunge danske herrefirer.

Danmark og USA
På den tunge danske er der blevet arbejdet intenst på at nærme sig hinanden på de indre linjer, så man i dag har fået skabt et homogent mandskab, der arbejder efter den samme skabelon frem mod at skabe resultater. Men det har da bestemt ikke været uden udfordringer. ”Man kan måske sige det på den måde, at der har været nogle kanter, der skulle slibes af på begge sider. Det har helt sikkert være noget af et kulturchok, at komme hjem og se, hvor forskelligt, man arbejder i Danmark i forhold til USA”, siger Joachim Sutton og uddyber:

”Jeg er meget et produkt at Berkeley og den meget direkte og kontante måde, at gøre tingene på. Men samtidig har jeg stor respekt for den måde, som man gør tingene på efter dansk model. Den pædagogiske ting, vi gør tingene på i Danmark ville aldrig fungere i USA, og den meget kontante og konkurrencemættede amerikanske stil ville aldrig kunne bruges i Danmark. Men jeg syntes, at vi har formået, at kombinere det bedste af de to kulturer i båden og har fået en højere grad af ”toughness” i båden, så vi siger tingene på en mere direkte måde til hinanden.

Fandenivoldskhed og vindermentalitet
Den opfattelse af tingene deler Tøger Berg Rasmussen. ”Jeg synes at Joachim har bragt noget fandenivoldskhed og noget vindermentalitet over i båden. Der har virkeligt skulle bestilles noget, når vi var ude på vandet og det er jo forpligtende, når man sidder lidt længere nede, og han bare kører derudaf. Det er meget i tråd med det, man laver om vinteren, hvor det bare handler om, at hjerne rigtig hårdt, og der synes jeg godt man kan mærke at der er sket et skred, hvor de to kulturer har nærmet sig hinanden”, siger Tøger Berg Rasmussen.

Nu glæder Joachim sig til at se, hvor godt man er i stand til at håndtere det mentale pres, det er at skulle stå i en VM-finale og se om man kan tage første skridt mod for alvor at etablere sig i den absolutte verdenselite, hvilket ville være noget af en bedrift, når man tager i betragtning, hvor lidt tid kvartetten har haft til at arbejde sammen.

”Jeg synes forskellen på os og vores konkurrenter er, at der har været en arv, at bygge videre på. Ligesom i vores egen Guldfirer, hvor der selv om der var udskiftning i båden altid var mindst en eller to, der havde siddet i båden før, og kunne ”oplære” de nye. Det har også været tilfældet med den britiske firer, med nogen der sagde ”sådan her gør vi og så sådan gør vi ikke”. Sådan var det ikke for os. Jeg kom hjem og blev med det samme sat på ”stroke-pladsen”, og så måtte vi starte fra scratch. Men jeg synes allerede vi er kommet langt og jeg glæder mig til at være med til at udvikle projektet yderligere”, slutter Joachim Sutton.