wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Fire fantastiske dage med mastersroning i særklasse blev muliggjort af et endnu mere fantastisk hold af frivillige

World Rowing Masters Regatta 2016 blev for få dage siden afviklet på Bagsværd Sø. Over 3500 mastersroere fik en af de bedste oplevelser, de længe har fået til en Masters Regatta, og der har været mange.

Af Gustav Højmark-Jensen / web@roning.dk

Har man været til stede under én eller flere af de fire regattadage, eller været forbi World Rowing Masters 2016’s facebookside, har man kunnet både se og mærke den gode stemning og de positive tilbagemeldinger.

En gruppe, der især har fået rosende ord med på vejen ved regattaen og dens afvikling, har været de frivillige.

Dansk Forening for Rosport formåede at samle over 600 frivillige til at hjælpe ved den internationale begivenhed, og det er i høj grad deres fortjeneste, at de mange mastersroere fik så god en oplevelse.

Både ved åbnings- og afslutningsceremonien blev de mange frivillige nævnt med lutter rosende ord.

Ole Lindskov, formand for organisationskomiteen og Tone Pahle, formanden for FISAs Masterskomite sagde endda, at hvis det ikke havde været for de mange engagerede og initiativrige frivillige, så ville der slet ikke have været en World Rowing Masters Regatta 2016 ved Bagsværd Sø.
WRMR 2016 Lizzi
Lizzie Haastrup har arbejdet i døgndrift for at koordinere de mange frivillige til WRMR 2016. Foto: Nicolai Nohr Jørgensen.

Lizzie Haastrup koordinerede den samlede frivillige indsats, og ifølge hende har de frivillige udvist enorm solidaritet, og fantastisk arbejdsomhed, men det mest slående er, at mange af de frivillige faktisk takker for at have fået lov til at være med:

“Det er enormt imponerende at vi har kunnet nå op over de 600 frivillige, det er helt utroligt. Men noget andet som har overrasket mig meget, er hvor mange tilbagemeldinger vi har fået, hvor mange faktisk takker for at have fået lov til at være med til det fordi det har været en overvældende stor oplevelse at være med til at bære sådan et stort arrangement som det her. Det har overrasket mange på den gode måde. Og det er jo vældigt positivt for os. De synes virkelig også at de har fået noget tilbage”.

Mange af de frivillige er fra roklubberne rundt omkring i landet, og mange af de frivillige formåede at overtale familie og venner til også at tage del i det frivillige arbejde. Organisationerne Hillerød Ridderne og Copenhagen volunteers har også begge bidraget med frivillige, særligt til nogle af de kortere vagter. Alle har hjulpet hinanden, og nogen har endda taget flere og længere vagter end det oprindeligt var planen.

“Det hele er lykkedes, selvom der var store bekymringer, for her er jo ikke meget plads. Men en helt masse mennesker har kæmpet med at få det planlagt, og det er der jo også en stor del af de frivillige, der har beskæftiget sig med. Det har fungeret sådan, at de forskellige grupper har meldt ind, hvad de skulle bruge af frivillige, og så har vi prøvet at få det til at gå op. Den gruppe der har krævet flest frivillige, det har helt klart været cateringen. Der har været tre boder og en grill og en restaurant, så alle de ting tilsammen har krævet ret mange mennesker. Det har ikke været helt let at samle alle de mennesker, og der har heller ikke været fyldt helt så meget op som man måske kunne have tænkt sig. Så der er nogen, der har ydet en ekstra, kolossal indsats, for at det kunne gå op. Folk har taget ekstra vagter, og er blevet længere. Noget af det har været rigtigt hårdt arbejde for at få det til at køre, men det er også mit indtryk, at det har godt, og jeg har kunnet mærke en god stemning hele vejen rundt.

Faktisk var stemning så god blandt de frivillige, at mange af dem spurgte om de ikke måtte komme tilbage dagen efter og få en ekstra vagt, hvis der bare var et eller andet de kunne gøre:

“Det er fantastisk positivt at få de der tilbagemeldinger, og så sidder vi inde ved computerne og finder hullerne og sige du kan komme her og du kan være her”.
Den største udfordring for Lizzie Haastrup og hendes mange hold af frivillige har været at få det til at fungere optimalt ude på vandet:

Det er trods alt, det aller vigtigste, at det fungere på vandet. Det krævede at vi havde motorbådsførere nok, og det krævede altså 13 motorbådsførere til hver vagt, og det er mange fordi det ikke er alle, der har motorbådscertifikat. Det har været en udfordring. Godt nok kommer der nogen fra roklubberne rundt omkring, som godt kan føre motorbåd, men rigtig mange har vi skulle give et kursus op til regattaen, fordi man skal have et specielt certifikat, men det fik vi også klaret med nogle kurser op til regattaen”.

Den anden store udfordring for Lizzie og de frivillige bestod i at få bemandet alle posterne med startere:

“Det var lige ved at være meget kritisk. Her var vi virkeligt ude og snakke vores gode sag, især for at få folk på om torsdagen og fredagen fordi det er hverdage, og her er folk jo på arbejde. Men vi fik kontakt til en 8-9. klasse, der kom ned og hjalp os, og det reddede os virkelig. Der var endda nogle af børnene, der tilbød at tage ekstra vagter, så sjovt syntes de, at det var”.

WRMR 2016 Starterdreng
Det kneb særligt med at finde startere, men en folkeskole kom Lizzie og resten af de frivillige til undsætning. Foto: Nicolai Nohr Jørgensen.

Den primære opgave for Lizzie Haastrup har været at opbygge og holde styr på den enorme database over alle de frivillige og hvilke vagter de havde og hvor henne:

“Arbejdet med den store database har taget måneder. Det har virkelig været min store opgave og jeg har virkelig haft nogle gode hjælpere. Vi kender hinanden og de var villige til at springe på, så vi var en god kernegruppe, der kunne arbejde sammen. Men jeg har været her fra klokken 6 om morgenen til klokken 20 om aftenen for at holde styr på, at alt er gået som det skulle og det må man sige at det har gjort. Vi har fået tilbagemeldinger, hvor folk siger og skriver, at det er den bedste regatta de har været til, nogensinde”.

Det har været en enorm opgave at få stablet det hele på benene, og efterfølgende holde styr på, at alt er gået efter planen og at der har været tilstrækkelig bemanding, så Lizzie Haastrup kan ikke garantere, at hun er klar igen, hvis der nogensinde kommer en regatta af denne størrelse til Danmark igen.