wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Viden, reklamer og nyttige flyers var der masser af på årets generalforsamling

Der var ikke kun plads til alt det dagsorden-satte på programmet ved dette års Hovedgeneralforsamling. De fremmødte deltagere fik også mulighed for at få ny viden og materialer med hjem. Herunder har vi samlet et overblik over de ting, der lå udover selve generalforsamlingen.

Formiddagens tre workshops

Inden generalforsamlingen for alvor gik i gang, havde deltagerne mulighed for at vælge mellem tre forskellige workshops.

Vinterrekruttering og Motivu
Anna Karina fortalte om læring og erfaringer fra de 32 klubber, som gennem vinteren har arbejdet intensivt og målrettet med at rekruttere nye medlemmer.
Præsentation med tal og erfaringer fra Motivu | Præsentation med konkrete klubeksempler fra Anna Karina

Sikkerhed og den nye risikobaserede tilgang
Laurits Rauer Nielsen præsenterede forbundets nye risikobaserede tilgang til sikkerhed og fortalte hvordan man kan planlægge en sikker tur.
Workshop med fokus på sikkerhed

Coastalroning og Beach Sprint
Karen Bardram Kehr og Peter Weile fortalte om den nye, olympiske disciplin i coastalbåd, Beach Sprint. Her kunne deltagerne høre mere om de erfaringer, som deltagelse i Coupe de la Jeunesse Beach Sprint og den firedages træningslejr til Beach Sprint Academy i Spanien har givet med sig.
Oplæg om coastal og Beach Sprint

Strategioplæg om den nye DIF-strategi

Bo Kaliszan, Charlotte Buchwaldt & Bent Jørgensen præsenterede forbundets nye strategi, som er trådt i kraft ved årsskiftet 2026. Her blev deltagerne klogere på hvilke spor der skal arbejdes i, de næste fire år, samt lidt om, hvordan DFfRs sekretariat organiserer arbejdet.

Præsentation af strategi

Udleverede materialer og materialer til klubber

Alle deltagere fik udleveret en trykt version af DFfRs Årshæfte 2025
De fik også udleveret en pjece fra DFfRs Dommerudvalg – Hvad alle regattadeltagere bør vide
I det udleverede materiale fik deltagerne også reklame for tre ungdomstilbud i 2026 og information om gratis SejlSikkert foredrag
Der lå også information om forbundet og vores Youth Advisory Board’s nye tilbud – KaROvanen

Derudover var der mulighed for at snuppe diverse plakater og flyers med hjem:

Også All4Rowing og Trefork Rosport var mødt op, og her kunne tilhørere få en snak om deres produkter og services.

Deltog I ikke på generalforsamlingen og ønsker et eller flere eksemplarer af en af de ovenstående plakater, dommerpjecen eller DFfRs Årshæfte, kan dette bestilles ved at sende en mail til Bianca på [email protected] (oplys hvilke materialer I ønsker og i hvor mange antal).
Materialerne er gratis, du skal kun betale for porto.