Om coastalroning
- Forside
- Kerneydelser
- Bredderoning
- Om coastalroning
Her kan du finde alt den information du har brug for, for at komme godt i gang med at ro coastal.
Bådtypens egenskaber og store sikkerhed til søs, taler til roere i alle aldersklasser, der gerne vil fokusere på roteknik, fart og positiv spænding. Coastalbåden kan bruges til alt lige fra motionstræning, turroning, på længere ture og ferieroning – samt til konkurrence.
Coastalbåde er også godkendt til langtursroning. Find typebeskrivelsen her på siden.
Coastalbådens egenskaber og store sikkerhed til søs, giver mulighed for at fokusere på roteknik, fart og positiv spænding.
En coastalbåd vender og drejer let i både blikvand og bølger, og kan derfor føles lidt mindre retningsstabile end en inrigger. Med rette teknik og erfaring surfer båden på større bølger.
Forskellen på coastal og in-/outriggere
En standard coastalbåd har stabiliteten som en inrigger, men farten som en outrigger, og henvender sig til alle aldersgrupper og erfaringsniveauer.
Coastalbåden kan klare væsentlig flere bølger og vind end en inrigger. En coastalbåd surfer oven på bølgerne, mens andre bådtyper typisk går gennem bølgerne.
Samtidig giver coastalbåden mulighed for roning med to årer i farvand der normalt ikke egner sig til outriggeroning.
Reglementer og uddannelse
Der er ikke et særligt reglement for daglig roning i coastalbåde. Der gælder samme regler, som for alle andre både, og det er de enkelte roklubber, der har ansvaret for at lave reglement for brug af bådene.
Klubberne bør lave egne regler efter bådtype, uddannelsesniveau, farvand mv.
DFfR’s Coastaludvalg, Sikkerhedsudvalg og Styrmandsuddannelsesudvalg har sammen lavet et skriv ’Kom godt i gang med coastalroning’, som indeholder nogle svar på de mest stillede spørgsmål, når man skal i gang med coastalroning. Du finder skrivet her på siden.
Coastalroningen vokser stadig i Danmark, og du kan gennem året deltage både i samlinger og kurser, så du kan blive helt fortrolig med båden og dens egenskaber.