wave Created with Sketch.
Bliv klogere på universitetsroning i Danmark

Hvad er Universitetsroning? Det kan siges ganske kort; ”Danske universiteter der ror mod hinanden”. Så kort og præcist kan det forklares, men hvor mange har så kendskab til det ufortalte i dette svar? Kendskab til den kompleksitet, der ligger bag en sammensmeltning af den utroligt krævende disciplin af den fysiske og mentale udholdenhed som roning er, og universitetsverdens boglige hverdag med studier langt ud på nætterne, forskning og vidensudvikling.

Her på siden kan du blive klogere på hvordan universitetsroning er opbygget i Danmark, og hvor der allerede er fællesskaber af studerende som ror sammen, som du kan blive en del af.

I Danmark er det største fællesskab af universitetsroere baseret i Aalborg, hvor Aalborg Roklub huser roere fra Aalborg Universitet og University College Nordjylland. Fællesskabet har eksisteret siden 2013 og er det første i nyere tid, hvor tidligere OL-roer Bjarne Pedersen, der styrer universitetsroerne.

Her på siden kan du i højre side blive meget klogere på, hvordan Aalborg Roklub og Universitetsroning Aalborg har opbygget deres fællesskab, hvordan de strukturerer deres træning, rekrutterer og fastholder medlemmer samt finde informationer om universitetsroning i Danmark i et historisk perspektiv.

Universitetsronings-fællesskaber i Danmark

Aalborg Universitetsroning, Aalborg Roklub

Universitetsroning Odense, Odense Roklub

Roning for studerende, Roforeningen KVIK

Roere der er studerende ved følgende institutioner kan stille op i universitetsløb:

  • Professionshøjskoler/University Colleges: UCN Aalborg, UC Lillebælt, UC Vest, VIA Holstebro, VIA Herning, VIA Århus, VIA Viborg, CVU Sjælland, CVU København, CVU Øresund.
  • Universiteter: Københavns Universitet KU, Århus Universitet AU, Aalborg Universitet AAU, Roskilde Universitet RUC, Syddansk Universitet SDU, Danmark Tekniske Universitet DTU (København), Copenhagen Business School CBS, IT-Universitetet ITU (København).

Universitetsroning internationalt

Danske universitetshold kan tilstræbe deltagelse i internationale konkurrencer, såsom European Universities Championships (EUC) og European Universities Games (EUG). Følgende kan deltage i EUC/EUG:

  • Studerende der er officielt registreret og gennemgår et studie ved et universitet eller lignende institut, hvis status som en institution for videregående uddannelse er anerkendt af en relevant national myndighed. Den studerende bekræfter sin status med et udfyldt, underskrevet EUSA-certifikat for akademisk kvalificering.
  • Tidligere studerende ved ovennævnte institutioner der har opnået deres akademiske grad/eksamensbevis i det akademiske år forud for konkurrencen.
  • Den studerende må ikke være yngre end 17 år og ikke ældre end 30 år (EUG-året minus konkurrentens fødselsår = alder).

Desuden gælder, at:

  • Medlemmerne (atleterne og officials, herunder coxswain) i en delegation er fra samme universitet/institution. Man kan altså ikke sammensætte en båd ved at kombinere studerende fra flere universiteter.
  • Deltagerne nomineres gennem landets nationale sportsorganisation. EUSA kan acceptere deltagelse via en reserveliste hvis landets nationale sportsorganisation ikke udpeger en deltager eller i så fald at der ikke er etableret en officiel sportsorganisation som er medlem af EUSA. Et højere gebyr kan her blive pålagt. Danmark er ikke længere medlem af EUSA og skal dermed have adgang via nævnte reserveliste.
  • De deltagende universiteter må kun deltage under anvendelse af deres universitetsnavn på engelsk, altså evt. fakultet, sponsor, klub mv. kan ikke anvendes. Desuden skal løbsuniformer følge FISA’s reglement og deltagernes åreblade skal være ens.
  • Konkurrenter fra lande som har tilbagetrukket deres deltagelse i foregående år prioriteres lavere og EUSA kan pålægge yderligere gebyr for sådanne hold.

Se desuden det fulde reglement i ”Rules and Regulations for EUSA Sport Events” som kan findes her: https://www.eusa.eu/media/documents/eusa-events-rules-regulations.