wave Created with Sketch.
Lej en trailer med fire coastalbåde (C2x) gennem DFfR

Bemærk: bådene udlejes først primo september grundet ferie
Dansk Forening for Rosport har fire coastalbåde på en specialbygget trailer, som det er muligt at leje.
De fire coastalbåde er dobbeltcoastalbåde to fra hhv. fra RS Boats og Njord.
Bådene er indkøbt som en del af Projekt BØLGE som skal bringe coastalroning ud til flere steder i Region Sjælland. Og bådene er købt med midler fra Dampskibsselskabet NORDEN A/S.

Sådan lejer du traileren med de fire coastalbåde:

Det koster 1000 DKK at leje bådene en weekend, torsdag-søndag
Det koster 2000 DKK at leje bådene i en uge, søndag til søndag
Og det er kun muligt at leje alle fire coastalbåde på en gang.

For at leje bådene skal du sende en mail til Lennart M. Vestergaard på [email protected].
I mailen skal du oplyse følgende:

  • Ønsket lejeperiode
  • Formål med lejen
  • Kontaktperson, mail og telefonnummer

Bemærk: bådene er ikke reserveret til dig før du har modtaget en skriftlig bekræftelse fra Lennart.
Betaling: alt information omkring betaling oplyses af Lennart, ved bekræftelse af leje.

Hvilke forsikringer er vi dækket af, når vi lejer bådene?
Hvis der sker en skade på båden, skal du sørge for at notere det og kontakte sekretariatet i DFfR på [email protected]
DFfR har transportforsikring på bådene, og skaderne skal oprettes til First forsikring. Skader der henfører til skader opstået under transport skal anmeldes til First Forsikring. Lav en hændelsesrapportering og kontakt sekretariatet for udarbejdelse af forsikringsanmeldelse.
DFfR har ansvar og kaskoforsikring på traileren, men der er ikke kaskoforsikring på bådene.

Øvrige vilkår for at leje coastalbådene:

Afhentning og aflevering
Lejer er selv ansvarlig for afhentning og aflevering af bådene ved Roskilde Roklub.

Transport
Lejer står selv for transport af bådene til og fra det ønskede sted for brug. Dette inkluderer ansvar for sikker fastspænding og korrekt håndtering under transport.

Vedligehold:
Lejer har ansvar for båd og udstyr i lejeperioden, og det forventes, at alle behandler materiellet på den bedst mulige måde.
Trailer, både og alt tilbehør skal afleveres i rengjort stand.

Skader:
Lejer/klub hæfter for skader og mangler, der opstår i tidsrummet fra bådens overtagelse til dens aflevering, som følge af uagtsomhed, forkert behandling af materiellet eller overtrædelse af givne regler og forskrifter. Når skadens omfang er vurderet, vil der blive tilsendt en faktura med angivelse af sted, tur og erstatningsbeløb, til betaling inden to måneder til DFfR.

Hvis båd eller udstyr lider havari i en sådan grad, at en større reparation er nødvendig, skal følgende foretages:

  1. Underret Lennart Vestergaard om skadens omfang på båden/bådene og dokumenter med billeder. Herefter træffes aftale om, hvad der skal foretages.
  2. Da lejer hæfter for skader og mangler, der opstår som følge af uagtsomhed, forkert behandling af materiellet eller overtrædelse af angivne forskrifter, anmodes ethvert lejer om, i egen interesse, at iagttage følgende:
    a. Kontrollér nøje (ved udlevering og aflevering) bådens og udstyrets stand og sammenlign med proceduren, som forefindes i alukassen på traileren.