Succesfuldt samarbejde om livreddende førstehjælp

Af Lars Bo, Dansk Kano- og Kajakforbund – Foto: DKF

Det har været en stor succes, hvor vi i snit har haft 14 deltagere ud af 16 på de 50 kurser. Det betyder, at vi har haft cirka 700 på kursus i livreddende førstehjælp i klubberne og langs kyststrækninger. Nu er de ude på vandet, hvor de kan se ting lidt væk fra landevejen på de afsides steder, hvor eksempelvis løbere, mountainbikeryttere og hundeluftere har det med at færdes. Hvis uheldet er ude for dem, vil de nu have 700 ekstra fordele.

Det siger Dansk Kano og Kajak Forbund uddannelseskonsulent Casper Licht om det samarbejde, forbundet indledte for to år siden med Dansk Forening for Rosport om at udbyde førstehjælpskurser og hjertestartere med en donation på en million kroner fra TrygFonden i ryggen. Fordelingen af kurserne mellem de to forbund har i øvrigt været ligelig i perioden.

Men udover at sikre personer på land ekstra fordele, så har kursisterne naturligvis også lært at give livreddende førstehjælp på vandet.

– 60 af vores klubber er både ro- og kajakklubber, og i de klubber har førstehjælpskurserne givet nogle kulturelle aha-oplevelser. Mange kajakroere har en høj bevidsthed om sikkerhed og brug af eksempelvis redningsvest, og det har været med til at øge bevidstheden om sikkerhed hos roerne. Efter kurserne vil det nu ideelt set være sådan, at hvis en havkajakroer ser en roer falde om i en inrigger med hjertestop eller omvendt, så er der stor sandsynlighed for, at de i praksis kan være med til at redde hinandens liv på vandet. Det kan være at tilkalde hjælp via mobilen og eksempelvis en app, der viser ens position. Det kan også være at lave den første nødhjælp, hvis personen er en roer og bliver lagt på bundbrættet i inriggeren. Det kan godt lade sig gøre til nød. Er personen derimod faldet i vandet, så handler det om at få personen op for i hvert fald ikke at lide druknedøden. Derefter handler det om at få personen ind på land. Efter kurserne skulle de gerne være bevidste om at lave en handleplan, så de ved, hvad man gør og hvilke veje, man kan gå, hvis der skulle ske uheld på vandet, siger Casper Licht.

Nye kurser på vej

Nu er donationen fra TrygFonden så brugt med succes, men den overvældende interesse fra klubberne for at deltage på førstehjælpskurser gør, at Dansk Kano og Kajak Forbund har planer om at følge op med at udbyde et par kurser fra centralt hold.

– Men klubberne kan også købe sig til et kursus til afvikling hjemme i klubben. Hvis en klub eksempelvis har to instruktører, der skal have et kursus, så kan den supplere op med andre interesserede medlemmer. Et sådant kursus for 16 deltagere koster cirka 9.000 kroner. I København kan man desuden komme på gratis kurser gennem Kai Sport, mens mange kommuner yder tilskud til førstehjælpskurser, så prøv at undersøge lokalt, om der er mulighed for tilskud, opfordrer Casper Licht og tilføjer:

– På lidt længere sigt har vi også planer om at gøre en indsats for at søge midler hjem til en ”ny” runde med gratis kurser og opfølgningskurser. Et kursus vare otte timer, mens et opfølgningskursus varer seks timer. Hvis jeg ser de to muligheder med klubbriller på, så vil mange nok foretrække et helt kursus, hvor alle kan være med fremfor kun et opfølgningskursus for dem, der har været afsted. Derfor vil vi nok søge midler i størrelsesordenen 30 hele kurser og 10 opfølgningskurser.

Hjertestarter i brug med det samme

Ud over førstehjælpskurserne har de to forbund, som ovennævnt, været med til at udbyde 25 hjertestartere. Eneste betingelse for at modtage en hjertestarter, var et krav om ophængning udvendig i et varmesikret skab.

En af de klubber, der har fået en hjertestarter, er Skanderborg Kano og Kajakklub. Klubben ligger naturskønt ned til Skanderborg Sø, et område som også bruges af mange badegæster, løbere, mountainbikeryttere og hundeluftere. Desuden trækker turistattraktionen Skanderborg Bunkerne mange mennesker til området, så en varm sommerdag er der et mylder af mennesker.

Falder en om med hjertestop her, ligger området et stykke fra byen og en ambulance. Derfor søgte klubben om en hjertestarter og valgte at få den hængt op på vandrerhjemmet, hvor mange besøgende ser den. På den måde kan man starte livredningen op, mens ambulancen er på vej og herefter overlade livredningen til redderne.

– En anden klub, der fik hjertestarter, fik brug for den med det samme til livredning. Kun tre dage efter modtagelsen modtog jeg et opkald med spørgsmålet om, hvordan man fik nye pads til hjertestarteren. Så hurtigt kan det gå, når det handler om at redde liv. Det var lidt vildt, siger Casper Licht.