13. November 2018:
Brænder der et kæmpe ”ferie-langturs-hjerte” i dig?
- Forside
- Nyheder
- Brænder der et kæmpe ”ferie-langturs-hjerte” i dig?
DFfRs styrmandsuddannelsesudvalg har brug dig/jer – Vi søger nye undervisere til vores L-styrmandskurser.
Gode kurser af høj kvalitet er en af grundstenene i DFfRs aktiviteter. Vores erfarne og dygtige undervisere savner nu nye kollegaer, der kan varetage undervisningsopgaver i løbet af årene og bidrage til den fortsatte udvikling af vores L-styrmandskurser.
Så vi har brug for erfarne og aktive langtursstyrmænd, som også har lyst til at undervise og være en del af et godt fællesskab af undervisere.
Har du lyst til at indgå i et team, der underviser forskellige steder i landet på DFfRs langtursstyrmandskurser, og har du samtidig lyst til at være en del af udviklingen inden for styrmand- og turlederuddannelsen, så er det dig vi mangler.
Kan du tilfældigvis også undervise på tysk så kontakt os endelig. Da vi også har brug for undervisere til DFfRs tyske kurser.
Som underviser hos DFfR honoreres du med et symbolsk beløb for den tid du bruger på at undervise. Du vil starte som føl på en af vores kurser, hvor du sammen med mindst én af vores erfarne undervisere vil blive klædt på til selv at undervise.
Hvis du er interesseret bedes du rette henvendelse til Ole Søgaard, find kontaktinformation i højre side.
Her bedes du fortælle om relevant undervisningserfaring, erfaring med langtursroning samt relevant uddannelse. Derudover vil vi gerne vide hvor du ror, hvor gammel du er og kontaktoplysninger.
Har du videre spørgsmål til opgaven kan du kontakte:
Niels Ryhding, fmd. styrmandsuddannelsesudvalget – [email protected], 24 21 15 48
Kate Skavin, underviser – [email protected]. 40 86 89 83.