wave Created with Sketch.
Dansk roning arbejder risikobaseret ift. sikkerhedsspørgsmål

Denne side er senest ajourført: november 2024

Dansk Forening for Rosport har vedtaget et nyt sæt retningslinjer for sikkerhed

Fremover arbejder dansk roning risikobaseret ift. sikkerhedsspørgsmål. Det betyder at roning på vandet skal tilrettelægges efter de konkrete risici der er forbundet med aktiviteten, og afvejes ift. aktivitetens behov. Dette er i modsætning til en ”regelbaseret” tilgang, hvor man i princippet f.eks. kan ro efter sommerforhold lige efter standerhejsning, uanset, hvor koldt vandet er. Fremover skal vi altså tage udgangspunkt i de faktiske risici, og ikke en tilnærmelse i et regelsæt.

De nye retningslinjer kan læses på roning.dk, og i indledningen står der blandt andet:

” Sikkerhedstiltag skal tage udgangspunkt i, hvilke aktiviteter man udøver, og ikke, f.eks. hvilken bådtype man ror. Der er selvfølgelig åbenlyse forskel på en inrigger, en coastalbåd, en gig og en outrigger, som man skal tage højde for, men sikkerhedstiltagene for et old-boyshold på en rekreativ rotur og på et kaproningshold skal være forskellige for at understøtte aktiviteten bedst muligt, uanset, om de ror i samme bådtyper.

Sikkerhedstiltagene omkring en aktivitet skal være proportionale med risikoen, derfor skal sikkerhedstiltagene varierer afhængig af aktiviteten, årstiden, farvandet og deltagernes færdigheder. Færdigheder afhænger blandt andet af alder, rutine og viden. Rutine og viden opbygges gennem øvelse og erfaring, og gennem formel og uformel uddannelse.”

Den nye tilgang kommer efter krav fra World Rowing, og faktisk også fra de danske søfartsmyndigheder. Søfartsmyndighedernes udgangspunkt er, at det minimalt acceptable sikkerhedsniveau opnås ved at medbringe svømme- eller redningsveste, men vi kan også tilrettelægge vores sikkerhedstiltag på en anden måde, med en risikobaseret tilgang. Der er kommet en ny bekendtgørelse om redningsveste i sommer, og den risikobaserede tilgang blev fremhævet i DFfRs dialog med Søfartsstyrelsen i den anledning.

Retningslinjerne er netop vedtaget, men DFfR har flere regler og reglementer som efterfølgende skal enten tilpasses eller indarbejdes i retningslinjerne. I den mellemliggende tid kan der godt være situationer, hvor nyt og gammelt ”stritter” lidt imod hinanden, det beder vi om jeres forståelse for og håber at alle involverede vil bidrage til de nødvendige forandringer.

Sikkerhed er et FÆLLES ansvar, hvor vi hver især bidrager med vores viden og erfaringer.

Klubberne giver medlemmerne en grundlæggende uddannelse i at ro, at bevæge sig korrekt i båden og at kunne anvende sikkerhedsudstyret, og de uddanner også medlemmerne i at gennemføre ture, i deres lokale farvand.

Generelt er det klubberne, der ejer bådene vi ror i, og derfor også klubberne, der skal sørge for deres almindelige vedligehold.

Sikkerheden på den enkelte tur er forankret hos turlederen (”styrmanden”) som skal sørge for at båden er sødygtig, at turen planlægges og tilpasses efter omstændighederne, og at der er relevant sikkerhedsudstyr samt svømme-/redningsveste til alle. Alternativet til at medbringe svømme-/redningsveste er at have et passende alternativt sikkerheds-setup. Her skal det nævnes, at det er almindelig praksis i danske roklubber at medlemmerne forventes at kunne svømme minimum 300m foruden at være oplært i at ro og håndtere båden.

Søsportens Sikkerhedsråd har formuleret ”de 5 sejlråd” som for roere vil være:

  • lær at ro
  • hold dit grej i orden
  • planlæg din tur
  • hav en livline til land
  • brug vesten

DFfR vejleder om indholdet i styrmandsuddannelsen, og gennemfører fælles kurser for langtursstyrmændene, der skal kunne tage ansvaret for ture udenfor det velkendte daglige roområde.

Gældende lovgivning