13. October 2017:
Roklubben Furesø har taget de første skridt mod et samarbejde med Furesø Kommune
- Forside
- Nyheder
- Roklubben Furesø har taget de første skridt mod et samarbejde med Furesø Kommune
I forbindelse med roklubbens indsats på ungdomsområdet har klubben været i dialog med DFfR og Furesø Kommune, for at opsøge, hvilke muligheder der er for samarbejde og evt. økonomisk støtte.
Efter et veloverstået møde med Furesø Kommune og DFfR, er Roklubben Furesø nu blevet introduceret for kommunens Åben Skole konsulent, mulighederne for samarbejde med skolerne samt kommunens øvrige aktiviteter for skoleelever, hvor roklubben også vil have mulighed for at byde ind.
Økonomisk støtte og strategi for indsatsen
Derudover blev det klart at der eksisterer en pulje i kommunen, som foreninger kan søge midler fra til skolesamarbejde. Dette kan f.eks. være til indkøb af materialer, instruktørlønninger og uddannelse af lærere og pædagogisk personale, så de kan give en hånd med under besøgene i roklubben.
I Roklubben Furesø skal der nu ligges en strategi og plan for, hvordan de vil gribe samarbejdet med kommune og skoler an, hvilke forløb de kan tilbyde til skolerne og ikke mindst, hvilken indsats klubben vil gøre for, forhåbentlig, at kunne rekruttere nye ungdomsmedlemmer, som følge af samarbejdet.
Hvordan kan DFfR hjælpe jer?
DFfR tilbyder rådgivning til roklubber der ønsker at starte et samarbejde med en skole og/eller kommune. Udover formidling af kontakt til kommune og skoler, tilbyder DFfR bl.a. færdigudviklede undervisningsforløb med udgangspunkt i ergometerroning, som er lige til at tage i brug.
Derudover kan roklubben tilbyde Skole OL Roning – Danmarks Stærkeste Klasse, for 6.-7. klassetrin.
Læs meget mere om DFfRs tilbud og hvordan vi kan rådgive jer i jeres arbejde på siden her.