wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Den Københavnske roklub har knækket koden til at trække universitetsroere til, bliv klogere på hvordan de gør det

Billeder: Dorthe Jensen, copenhagenloadstar

Roklubben SAS har nu for andet år i træk haft succes med at tiltrække universitetsstuderende fra Københavns Universitet til roklubben.

Initiativet universitetsroning kommer fra tre SAS-medlemmer, som tænkte, at det ville være godt med lidt yngre medlemmer i klubben.

Klubben har tidligere haft ungdomsroere, men dét at alderen er lidt højere med universitetsroere, kan klubben og trænerne se en stor værdi i. ”Universitetsroerne er mere selvstændige, end de helt unge roere er”, – Siger Stine Bols, som er én af de 3 trænere tilknyttet universitetsroningen.

Hvordan kom det så egentlig i stand med universitetsroningen i SAS?

”Jo, der er én i klubben, som til dagligt er ansat ved Københavns Universitet og som vidste, at Københavns Universitet har en idrætsafdelingen (KSI) og også en udendørsafdeling. Vi kontaktede KU og fik lov til at have roning med som en aktivitet på KU’s idrætsprogram. Derefter er det sådan set gået stille og roligt og slag i slag med tilmeldinger. Det første år meldte 12 studerende sig til, og det efterfølgende år, som ligesom alt andet har været præget af Corona, har 8 via KSI været meldt til, og derudover 10, som har kontaktet SAS på egen hånd og meldt sig ind som almindelige medlemmer i klubben.
Fra det første år er der nogle af de studerende, der har meldt sig ind i klubben, og de er stadig medlemmer og fortsat med på dette års uni-hold. De kender ikke nødvendigvis hinanden, de studerende, men de nyder og trives i det fællesskab, som de får og har skabt i roklubben” fortæller Stine Bols.

For Roklubben SAS er det ikke hvorvidt du er studerende eller ej, der er afgørende for, om man træner sammen med uni-holdet. Det er alderen, der er vigtig. Hvis et ungt menneske henvender sig til roklubben om medlemskab, vil man helt automatisk blive opfordret til at komme til træning med dette universitetshold. For dét at have nogen på samme alder at dyrke sporten med er essentielt og vigtigt i forhold til fastholdelse.
Universitetsroerne træner hver tirsdag og lørdag, og de får både roet i inrigger- og outriggermateriel.

SAS har dermed brugt en eksisterende platform som springbræt til at få en gruppe yngre medlemmer tilknyttet roklubben: ”Det har været en nemmere måde at få kontakt med de studerende på, end at stå og dele flyers og lignende ud på universiteter og konkurrere mod alle de andre mange tilbud, som de studerende får ved studiestart”, siger Stine Bols.

Tænker man at give sig i kast med universitetsroning, har SAS følgende råd:

  1. Vær der, hvor de unge er – Vær opsøgende. Besøg uddannelsessteder, visualiser hvad roning er.
  2. Prisen skal matche de unges økonomiske råderum. Mange unge er også medlem af et fitnesscenter. I hvert fald indtil de finder ud af, hvor god og effektiv træning, der er at hente i roning.
  3. Billeder. Det er ikke nok at få beskrevet i ord, de unge i dag vil have billeder.
  4. Gør det nemt at blive medlem, sørg gerne for information på engelsk. Det fanger dem fra udlandet. Har man først dem, så kommer der også nemmere danske unge.
  5. Om træningen: Det er hårdt i starten, kræver en stor indsats, men så bliver det til gengæld virkelig godt. Det er vigtigt, at trænerne italesætter, at det ER hårdt i starten (fx med koordinering af mange bevægelser).
  6. Gør klubben til samlingssted. Sørg for at arrangere noget grill eller fællesmiddage i starten. Når de har lært hinanden at kende, så tager de selv initiativ til træning og sociale arrangementer i fritiden.
  7. De skal føle sig som ligeværdige medlemmer af klubben, det er også deres klub og de er med til at gøre den så god, som den er.