Læs dansk ro-dommers dagbog fra OL i Tokyo

Rejsen:
Det starter med, at jeg ved en tilfældighed på Facebook, ser at Cecilie Uttrup skal have lavet en speciel PCR test inden afgang. Jeg har netop fået taget den første af 2 PCR tests inden afgang. Jeg kontakter Team Danmarks CLO (Corona Officer), der er rejst til Tokyo, og finder ud af, at den almindelige test ikke som først udmeldt kan benyttes ved indrejse til Japan. Nu er det fredag middag og jeg skal rejse mandag eftermiddag, hvor og hvornår kan jeg få denne special test? Jeg er i sommerhus på Fyn med familien.

I Odense er der et testcenter, der laver denne test og de har tid lørdag formiddag og der er et i Århus der har tid mandag morgen kl. 7. Begge tests varer med svar og japansk certifikat fire timer. Indrejse ser igen ud til at kunne lade sig gøre. Fly Billund – Frankfurt og Frankfurt – Tokyo. I Frankfurts internationale gates er der tomt, undtagen ved gaten til Tokyo. Her er der atleter fra det meste af Europa og også en del dommerkollegaer fra World Rowing. Vi skilles ad i flyet, der er næsten fyldt. 11 timer senere med mundbindet godt placeret om ørerne lander vi i Tokyo. Her stiger 1 japansk familie og et par andre rejsene af flyet inden de mange olympiske deltagere kan begynde deres rejse gennem lufthavnen med kontrol af papirer, app og endnu en PCR test. Efter 3½ time er er blevet erklæret Corona-fri og akkrediteret til OL Tokyo 2020.

Rejsen er dog ikke helt slut, da vi lige skal ud og hente uniformer inden der kan slappes af på hotellet. Blå blazer med tilhørende grå bukser, skjorte og slips skal prøves, ligesom fritidsbukser polo-shirts og sko inden en lang rejse er overstået og sengen kalder. Der var også lidt sightseeing på busturen.

Dag -2:
Starter med morgenmad inden afgang til banen kl 7.00. Her er første briefing og intro af de øvrige medlemmer af juryen. Jeg har tidligere dømt med flere af de 20 medlemmer. Alle er dog ikke kommet til Tokyo endnu, de kommer i løbet af de næste par dage. Dagens opgave bliver rundvisning på anlægget for juryen og derudover får den tyske og hollandske dommer og jeg selv en opgave i tillæg. . Vi skal en tur i starten og lave en prøve- start. Det viser sig hurtigt, at dette ikke er for atleterne men mere for arrangementet. Start-systemet er ikke helt klar til brug og vi bruger de næste par dage på at træne de japanske bådholdere og lignende. De er ikke vant til opgaven ligesom det med at kommunikere på engelsk også er en udfordring.

Dag -1:
Start team igen, denne gang med prøve-start og spare race. Jeg er start-assistent hele dagen og skal gætte hvilke nationer, der ønsker at deltage i prøve-starten. Holdene kommer i træningstøj og alle bådene har endnu ikke får stickere med nations-betegnelse eller også kommer de med årer, der ikke er malede. Så det kan være en udfordring, at kalde holdene ind til start. Med fælles hjælp lykkes det, at få identificeret holdene og kaldt ind til start. Japanerne begynder stille og roligt at forstå, hvordan vi gerne ser dem arbejde i startområdet. I starten vil de kun justere bådene ved at flytte hele broen, og ikke benytte armen hos den, der holder bådene.
Spare-races afvikles i to løbsomgange, så alle kommer til at ro de 2.000 meter to gange med en time i mellem. Først er der timetrials på bane 1. Her skal startassistenterne stå på banerne ved siden af den bane, der benyttes til afvikling af løbet. Første hold kommer til startbroen 30 sekunder før start. Der bliver lignet op og afsted det går, og næste båd kommer så ind. Der er 4-5 både i hvert løb M/W 1x og 2-/2x. Efter timetrials går man tilbage til et normalt løb, hvor vi tester afvikling af løb sammen med media-delen af OL.

Dag 0:
Indledende løb, hvor Danmark har Sverri til start. Jeg skal igen i start som start-assistent under de to sculler løb (12 starter), inden jeg selv tager over som starter i 2x og 4x løbene. Spændingen er stor for det er nu, det gælder for alle og intet må gå galt. 1x løbene er en udfordring, da det er her de mange kontinentalpladser har været i spil. Det ses tydeligt, at flere af atleterne ikke er vandt til at konkurrere på dette niveau. Vi må udskyde starten på det andet W1x løb med to minutter, da vi lige skal have det foregående heat afsluttet, så vi kan få TV sendingen tilbage til start. Det er det, der skal tages hensyn til, når mediedækningen er så enorm. Og alle favoritters løb skal vises i deres fulde længde. World Rowing har også måtte etablere overvågning af indflyvningen til Haneda Airport. Hvis et fly under indflyvning er ved 3. marker, vil det omtrent ramme starten efter to minutter og ingen kan høre starteren. Vi må i så fald justere starttiden med +/- 20 sekunder for at kunne få ørenlyd.

Åbningsceremoni bliver der ikke noget af, da vi kun har lov til at opholde os på hotellet, en enkelt restaurant og en Seven-eleven butik i forbindelse med hotellet, når vi ikke lige er ved Sea Forest Waterway (Ro-stadion). Vi må ikke engang side uden for hotellet og få lidt frisk luft, mens vi spiser en is. Dette skulle dog ikke stoppe mig fra at fejre det på hotellet med en øl og udsigt til Tokyos skyline mens jeg så åbningen på DR1.

Dag 1:
Dagen var flyttet frem til første start kl. 8.00, så morgenmad kl. 5.00 og afgang til Sea Forest Waterway kl 5:35.

Igen en varm dag med tre danske både i aktion. Her fik jeg fornøjelsen af de to danske 2- ved 1.650m som Zonal Umpire. Dette betyder, at man ligger stille og ser løbet komme tøffende forbi og sikrer, at alt er OK og ud igen. Dette i en temperatur (målt i båden) på 43,6°C. Sidste del af dagen blev brugt på, at veje styrmænd til 8+. Jeg måtte lige sikre at vægten ikke vejede helt forkert inden jeg gik ned til resten af kontrolkommissionen. Her blev opgaven at hente koldt vand til de øvrige, der stod i solen og svedte. Aftensmad var på den eneste restaurant vi officielt må benytte, sammen med de andre dommere. Dagens menu blev ændret lidt, men var et godt billede af mad og en 0% øl.

Dag 2:
Dagen starter som alle dage her i Japan med at udfylde OCHA sundheds app med dagens temperatur og 10 helbreds-spørgsmål, inden morgenmaden. Efter dagens bustur til ro-banen med lidt sightseeing på vejen skal der leveres spyt til dagens PCR-test. Alle står rundt omkring og spytter, nogle endda om kap. Dette er blevet en fast del af vores morgenritual her i Tokyo.

Dagens første opgave er Board of the Jury, altså en af de to dommere, der bliver kaldt ind til første behandling af en evt. protest. Opgaven er dog ikke så eksotisk, som det lyder, så jeg må en tur på tribunen og se løb og gøre mig lidt notater for at følge med inden jeg skal på vandet.

Dette varer dog kun til 1x kvartfinalerne begynder, hvor jeg skal på vandet med 1250m. I varmen ser jeg Sverri og de andre favoritter placere sig klart i front i deres kvartfinaler. I dame 1x kommer Iran pludselig forbi på en 3. og kvalificerende plads, flot af en lille ro-nation. Den iranske pige klarer kvalifikationen, menkan ikke selv ro ind til broen efter mål, så redningsbåden må hjælpe hende ind. Jeg opdager lige den danske damefirer, da de sniger sig forbi i opvarmningen inden de senere kommer halsende efter feltet i deres opsamling.

Det er imponerende med de mængder af medie-udstyr der er ved en event som OL. Droner på de første 500m, så en svævebane med drone. To katamaraner, der deler banen mellem sig og endnu en bagved mål, en kamerabil langs telebanen og et utal af stil-kameraer. Dagen sluttes af på værelset med en olympisk øl og kvindernes cykelløb, der ender med, at en ukendt østriger bliver olympisk mester.

Dag 3:
Første dag uden roning. Grundet udsigt til sidevind, er mandagens løb blevet udskudt til torsdag. Dagen blev brugt på en gåtur til start og en tur bag mål med udsigt til bugten. Gennemlæsning af Rules of Racing i den nye RuleBook app. Der er flyttet godt og grundigt rundt på tingene, så det at finde rundt i appen kræver også nogle gennemlæsninger inden det føles naturligt. Aftensmaden bliver et Online Zoom møde, med lav din egen sushi med World Rowing, og råvarer leveret ved døren på hotelværelset.

Dag 4:
Endnu en dag, der bare skal overstås på hotellet, da der ikke er løb. OL på Ipaden og udsigt over Tokyo fra 27. etage. Kun afbrudt af Team Managers meeting i lobbyen (selvfølgelig som Zoom møde), da der kom rengøring af værelset. Det var ikke lige det, man havde forestillet sig, da udtagelsen kom i september 2019.

Dag 5:
Så blev det igen løbs-dag, og hvilken. At stå som starter ved OL er noget af det største, man kan opnå som ro-dommer. Jeg har endda fået 6 A-finaler ved dagens løb. Dagen i start-området deles med min tyske kollega Rolf Wranke, der starter og slutter dagen som starter. Jeg får lige en B-finale at varme op på inden det for alvor gælder. Bådene kommer stille og rolig ind og ”starter-drengene” har nogenlunde fat i det i dag. Flyene flyver ind over startområdet ved deres indflyvning til lufthavnen, så timingen skal være skarp og ved M4x må jeg udskyde starten med 26 sek. Vi sætter alt ind på, at en start går til den angivne starttid. De nye start-sko, der kan knække hvis trykket bliver for stort bliver for alvor udfordret under M8+ opsamling. Rolf må sænke start-systemet tre gange inden det lykkedes at få otterne linet op og sendt afsted. En god og varm dag på Sea forest Waterway er overstået. Så skal eftermiddagen og aftenen igen tilbringes på hotellet, og helst hver for sig. Det er blevet indskærpet, at vi skal holde social afstand., da der har været flere smittetilfælde ved ro-konkurrencen. Så det bliver ikke den store fælles middag i restauranten, men en mere spredt middag, med god afstand mellem os og mundbind, når der ikke lige spises.

Dag 6:
Anden finaledag med dansk B og A Finale samt semifinale. Jeg er blevet gemt godt og grundigt af vejen i måltårnet med tonede ruder og aircondition. Jeg er en af to måldommere, og starter som den ansvarlige. Dette betyder, at jeg kun må se ind i målfotoskærmen og sikre, at det arbejde målfotooperatøren udfører, er korrekt. Inden jeg får det endelige resultat til gennemsyn og underskrift. Der skal kontrolleres følgende på resultatsedlen: Løb nr., båd klasse, rækkefølge, nation, placering, logik i tider (Stigende tid), logik i mellemtider. Når alt dette er kontrolleret skrives der under og siges ”Race official”, som indikation på at resultatet er godkendt. Først er det W2- med en samlet 8. plads. Inden jeg i M2- kan skrive under på, at dansk roning og Danmark har taget bronze. Jeg kan se Dannebrog gå til tops fra måltårnet, dagen er redet.

Efter finalerne er det min tur til at være måldommer og sidde på målstregen og sige rækkefølgen, med det blotteøje. Dette er det første resultat, der gælder til målfotoet, er behandlet. Her ser jeg 1x semifinaler, hvor Sverri klarer sig til A finalen, og den tyske storfavorit må nøjes med den ikke kvalificerende 4. plads. Flykontrollen opleves på nærmeste hold, hvor der løbende bliver holdt øje med indkommende fly på flightrada24 og spottes over Tokyo Gate Bridge. En lille sjov deltale fra dagen er medaljeuddeling i LM2x hvor Poul Erik Høyer skal dele medaljer ud sammen med Patrick Rombaut (Medlem af FISA eksekutiv kommitte´ og formand for Umpire Commission). Jeg må lige fortælle om Poul Eriks guldmedalje fra Atlanta 1996, og hvordan han fejrede dette med at rive sin trøje i stykker. Dette gav et godt smil hos de øvrige i måltårnet.

Dag 7
Sidste dag med roning, og hvilken en med 1x og 8+ ”The blue Ribbon – of rowing”. Jeg er blevet ansvarlig for kontrolkommissionen, som min sidste opgave ved OL Tokyo202. Jeg skal sikre, at de øvrige seks dommere udfører deres opgaver i samarbejde med de lokale dommerassistenter, et stort team med mange nationer og mange sprog, som er dialekter af engelsk. Det viser sig dog hurtigt, at mine dommerkollegaer finder deres opgaver naturlige og at samarbejdet er blevet trænet godt de tidligere dage. Så alt fra vejning af atleter (Styrmænd i dag), udgående kontrol af atleter, både og reklamer, indgående kontrol og udpegning af båd til bådvejning og kontrol af styrmand tillægsvægt, support til antidoping kontrol og sidst selve bådvejningen. Listen til bådvejning overbringes fra materiel kommissionen , og alt er klar til de sidste finaler, på en overskyet fredag i Tokyo Bay. De første både er 1x og her er det de eksotiske nationer, der kommer først og efterhånden som formiddagen går, kommer de førende ro-nationer. En af de sidste atleter på vandet i 1x, er en super fokuseret Sverri. Så er der kun de 12 8+ tilbage, damerne kommer med trænere og support staff med is og kolde håndklæder, der først fjernes i sidste øjeblik. Det er nu begyndt at buldre i det fjerne og meldingen kommer, hold M8+ tilbage. De første 2 8+ er netop dykket op og blevet tjekket. De vælger straks at gå retur i skyggen. Kontra meldingen kommer nu og alle bådene skal kontaktes, så de kan komme tilbage i deres opvarmningsrutine. Så er det blot at vente på de sidste finaler, inden vi kan lukke ned for denne gang.  At se, hvordan der først kommer 3 både ind, hvor lyst og drømmen om olympisk metal er blevet slukket. Til de tre næste hvor glæden ingen ende vil tage. Denne kontrast er så enorm, at man ikke skulle tro det er muligt.

Et OL med masser af god roning på højeste niveau. Nogle dage med udfordrende men fair vand, er nu overstået. Et OL uden oplevelsen af den store verdensomspændende idrætsfest. Et OL med tomme tribuner, og kun jubel fra de øvrige roer og trænere. Et OL, der vil stå som et særligt minde og et håb om, at der om tre år i Paris, er løsnet så meget op. At det vil være muligt med tilskuere og en smule bevægelsesfrihed mellem de enkelte disciplinbobler. Denne måde at lave sundheds bobler, vil stå et godt stykke tid endnu, er jeg sikker på.

The World Rowing Family Tokyo2020

Ro banen for Paris 2024 meldes klar