wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
I Odense Roklub har man inviteret Universitetsroerne med ind i bestyrelsen, det har været givende, for begge parter

Af Bianca Toftebjerg, web@roning.dk. Billeder: Universitetsroning Odense

Til hverdag læser Elisabeth Kaalund Keller Energiteknologi på Syddansk Universitet i Odense, og hun er pt. i gang med at skrive sin bachelor. Men når Elisabeth Keller ikke sidder og læser, så sidder hun på et ergometer, eller i en robåd og er en del af Universitetsroning Odense. Det har hun været stort set siden begyndelsen i 2015.

”Vi stiller spørgsmål til deres måde at gøre tingene på”

De fleste af universitetsroerne har ikke stiftet bekendtskab med rosporten, inden de begynder deres universitetsroningskarriere, og det betyder også de skal bruge lidt opdragelse i sporten. Det som falder garvede roere naturligt, skal de lære helt fra bunden, og det kan godt give anledning til et par spørgsmål forklarer Elisabeth Keller:

”Som uniroer starter man jo som voksen, i modsætning til dem som er vokset op med roning. Derfor mangler vi også opdragelsen, som hvordan man løfter båden, bærer årene korrekt, og indstiller en båd så den passer. Det er ting vi først skal lære, og løbene lærer man nye ting om rosporten som universitetsroer. Det betyder også, at der er blevet stillet spørgsmålstegn ved alle ting. Hvorfor skal jeg bære årene sådan her? Hvorfor skal jeg bære min sculler på skulderen, og ikke på hoften? Vi har ramt mange bump, men har også fået mange forklaringer fra de etablerede roere, og på den måde blevet meget klogere på sporten.”

Alt det bagved som man ikke ser

Universitetsroningen i Odense, er som Universitetsroningen i Aalborg, kommet for at blive, og det betyder naturligvis også, at uni-roerne skal have en repræsentant for gruppen, i bestyrelsen. Den post sidder Elisabeth på, og hun kan derfor følge med i bestyrelsesarbejdet og samtidig sørge for at universitetsroerne bliver hørt.

Og det at sidde i bestyrelsen, har givet hende et helt andet blik ind i sporten, og en viden, som hun bestemt ikke ville have været foruden, forklarer hun:

”Jeg har lært rigtig meget af at sidde i bestyrelse med Michael Sørensen som formand og Johnny Bo som kasserer. Jeg har lært meget mere om ro-verdenen, og da klubhuset brændte ned endte vi jo midt i det hele. Jeg kunne følge med på nært hold, og jeg har set hvordan processerne har været helt tæt på.”

Elisabeth fortsætter, og fortæller:

”Når man sidder i bestyrelsen, opdager man også pludselig hvor mange der gør et stykke frivilligt arbejde i klubben. Man får en bedre forståelse for hvad der sker ’bag scenerne’, og se hvor mange kræfter der egentlig ligger bag en roklub. Der bliver jo fortalt hvilke både, der er blevet ordnet, eller repareret – og det er jo ikke noget man opdager i hverdagen.”

”Ikke bare en døgnflue”

Universitetsroerne har efterhånden fået charmeret sig ind på de fleste grupper i Odense Roklub – unge som ældre, og har fået bevist at de ikke er en døgnflue, men kommet for at blive.

Og med udenlandsture til Kina og Cambridge for at ro mod andre universitetshold, har roerne også bevist at det ikke ’bare er for sjov’. Den største udfordring for de engagerede roere, er at de mangler en fast træner til at træne dem, men heldigvis er de andre trænere i roklubben gode til lige at bruge en halv time på de roende studerende, når de har tid.

Og når man spørger Elisabeth om hun kan forestille sig at blive ved med at ro, når hun er færdig med studierne, så kommer svaret med det samme, og er ikke til at tage fejl af:

Ja! Det kan jeg. Helt sikkert! Jeg synes det er en fed sport, og det er ikke en sport jeg slipper nogensinde igen. Der er ikke noget bedre end at være på vand, det er en fed følelse.”

Det er ikke kun på de udendørs kaproningsbaner at Universitetsroning Odense er til at finde