wave Created with Sketch.
Se alle nyheder

Kunne du tænke dig at arbejde med nogle af de mest dedikerede idrætsfolk i Danmark, så søger vi lige nu nye fysioterapeuter til teamet omkring det danske ro-landshold Du vil, gennem dit fysioterapeutiske virke, komme helt tæt på de olympiske roere og få en vigtig nøglerolle i at optimere deres præstation under daglig træning og ved EM, VM og OL. Arbejdet er meget alsidigt og i tillæg til den fysioterapeutiske behandling er det vigtigt du er indstillet på at tilbringe mange timer omkring atleterne, hvor du indgår som en ligeværdig del af staben. Det er vigtigt du besidder god indlevelsesevne og har føling med roernes behov, særligt når de ved de tilspidsede konkurrencer skal fungere under ultimativt præstationspres.
Roerne træner mere end 20 timer ugentligt og har behov for manuel behandling og løbende sparring om skadesforebyggende øvelser. Arbejdet vil i de perioder roerne er i Danmark foregå på Rocenteret i Bagsværd, men en stor og vigtig del af jobbet foregår på træningslejre og til konkurrencer i udlandet. Du kommer til at sparre med Team Danmarks fysioterapeuter og medicinske personale samt trænerteamet, så I tilsammen skaber de bedste vilkår for den enkelte roer. Der er tale om deltidsstillinger og vi arbejder på at ansætte to personer som i samarbejde kan dække vores behandlingsbehov.
Vi lægger vægt på du har speciale i sportsfysioterapi og tidligere erfaring i arbejde med sportsfolk.

For mere information kan du kontakte sportschef Thor Juul Kristensen på telefon; 51788239
Løn aftales individuelt.
Ansøgning sendes til: [email protected]
Ansøgningsfrist: 14. januar
Adresse: Danmarks Rocenter, Skovalléen 40, 2880 Bagsværd