wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Fælles i mål! Med Løbspuljen støtter Nordea-fonden mindre motionsløb med op til 10.000,-

Primærfoto: Dorthe Jensen | @copenhagenloadstar

Med Nordea-fondens Løbspulje kan foreninger søge op til 10.000 kr. til et motionsløb og få løbstrøjer med eget tryk til alle deltagere, så flere kan komme ud i det fri og være aktive sammen.

Puljen er på 5 mio. kr., og målet er at kickstarte foreningslivet ved at støtte en mangfoldighed af mindre motionsløb i hele Danmark, der er båret af frivillighed og lokalt engagement.

Sæt skub i fællesskabet efter sommerferien ved, i jeres roklub, at lave en pointløb over eksempelvis 6 uger. Hver roet kilometer både på vand og land, udløser et point. I kan arrangere en vandretur, hvor hver gået kilometer udløser et point. Og i august, hvor vandet er varmest, kan I arrangere en fælles svømmetur på 300 meter med opsyn. Hver 100 meter der svømmes, udløser et point. På den måde kan I også få klaret årets svømmeprøve i sammen ombæring.

Mulighederne er mange. Tænk kreativt og nyt. Det vigtigste er bare, at al aktivitet skal foregå fysisk og udendørs.

Aktiviteterne kan både være for klubbens eksisterende medlemmer. I kan også invitere nye potentielle medlemmer til at deltage i pointløbet, og dermed bruge aktiviteterne som et vindue til rekruttering. Den her idé er trykprøvet hos Nordea-fonden og de siger god for modellen.

Det er let at søge Løbspuljen, som kan søges, indtil puljen er uddelt. Alle ansøgere modtager svar indenfor tre uger. Hvis I tilvælger løbstrøjer, skal I søge senest seks uger før selve løbet.