11. November 2025:
160 roere fejrede frivilligheden og eRoning
- Forside
- Nyheder
- 160 roere fejrede frivilligheden og eRoning

Inspirerende oplæg, mulighed for at få sved på panden og garanti for at få ny viden med hjem – det var opskriften på den lørdag, som 160 frivillige fik serveret i Københavns Roklub, til eRoningscoach takkefest.
En fest afholdt for at fejre dem, som gør en ekstra indsats ude i klubberne og får tingene til at køre rundt. Midlerne, festen blev afholdt for, er penge fra Østifternes Jubilæumsfond, som i 2025 har afsat 10 mio. kr. til at fejre og anerkende frivilligheden.
Seks timer med inspiration og netværk
I alt kunne deltagerne vælge mellem seks forskellige oplæg, som alle gav mulighed for at få ny viden med hjem. Her fortalte Joakim Viberg om styrketræning, særligt ved brug af egen kropsvægt. Kaare Mortensen og Christian Søndergaard gik i dybden med det nye introforløb der er lanceret gennem eRoning.
Hos Frida Sanggaard kunne deltagerne blive klogere på den nye eRoningscoachuddannelsen, der har fået en overhaling og er blevet endnu bedre.
I træningslokalet var der mulighed for at opleve en træning live med Brian Sørensen, mens Anne Lolk inviterede indenfor til et mobilitetsprogram.
Reiner Modest, Concept 2 Danmark, viste nyheder og fortalte om den mest optimale udnyttelse af de maskiner som Concept 2 forhandler.


Roklubber fra hele landet var repræsenteret
Fra Nibe i nord til Apenrader i syd, henover Nyborg på Fyn, Nykøbing på Falster, Skælskør vest på Sjælland og Ishøj syd, samt masser af københavnske og omkringliggende klubber, så var der repræsentanter mange steder fra klubDanmarkskortet. Snakken gik da også godt og lystigt gennem hele dagen, hvor der også var god mulighed for at erfaringsudveksle blandt deltagerne.
Hele dagen blev afsluttet med et flot tapasbord og yderligere mulighed for at netværke med både oplægsholderne og de andre frivillige ved festen.

