wave Created with Sketch.
Roning på højeste nationale og internationale niveau kræver stor træningsmængde og hård fysisk træning, som udsætter roerens krop og fysik for stor belastning, hvortil der kan lægges både mentalt pres og udfordringer med at få dagligdagen til at hænge sammen.

Hvis du har brug for viden og værktøjer ift. spiseforstyrrelser, så har vi samlet det hele til dig på siden her

 


For i det hele taget at kunne udvikle sig som roer, er det en forudsætning at atletens ernæring optimeres, så de herigennem får de bedste betingelser for træning, restitution og udvikling. Det er derfor vigtigt, at roer og træner har kendskab til en sund og velbalanceret ernæring.

For at roeren trives med et sundt helbred i en krævende deltagelse i roning, skal roerens miljøer bakke op om disse forudsætninger. Der bør være en fælles forståelse af og positiv interesse for sund ernæring hos bl.a. roerens forældre, trænere og kammerater.

Vi skal være opmærksomme på, når der er forhold, som modvirker det sunde helbred. Alle har en opgave i at hjælpe til med at der bliver taget hånd om en sådan udvikling. Til det skal vi søge viden og erfaring, så vi kan agere på en konstruktiv måde.

Dansk Forening for Rosport og Danmarks Rocenter ønsker gennem ernæringspolitikken for roning at udtrykke  holdningerne til, hvordan vi i rosporten udvikler og styrker et sundt træningsmiljø og har blik for at udøve talentudvikling og eliteidræt inden for en samfundsmæssig forsvarlig ramme.

Ernæringspolitik skal: ​

  • udbrede kendskab til Dansk Forening for Rosports holdning til hensigtsmæssig ernæring og væskeindtag hos både konkurrenceroere, forældre, trænere og ledere  
  • redegøre for DFfRs politik vedrørende håndtering af spiseforstyrrelser  
  • synliggøre DFfRs holdning til brugen af kosttilskud og doping​

 Den tager udgangspunkt i Team Danmarks anbefalinger og retningslinjer. 

På denne side har du adgang til ernæringspolitikken, og du henvises til andre steder, hvor du kan finde inspiration til at arbejdet med sund ernæring hos sportsudøvere. 

 Yderligere viden om sund ernæring for satsende udøvere kan du finde hos Team Danmark, som løbende vejleder om ernæringsforhold baseret på den seneste viden inden for forskning og viden.

Træn som en atlet – Team Danmark, se her.

 Danmarks Idrætsforbund tilbyder information om, hvordan vi kan være med til at forebygge spiseforstyrrelser, og hvad vi kan gøre, når vi bliver involveret i spiseforstyrrende adfærd.

DIF-pjece om spiseforstyrrelser, se her.

DIF’s e-læringskursus, se her.