Skole- og firmaarrangementer
- Forside
- Om DFfR
- Sikkerhed
- Skole- og firmaarrangementer
Mange roklubber gør et stort stykke frivilligt arbejde for at give skoleelever og andre ikke-medlemmer en god oplevelse med roning. Dansk Forening for Rosport (DFfR) gør i den forbindelse opmærksom på, at der er særlige regler omkring sikkerhed i forbindelse med afholdelse af forskellige aktiviteter. Flere af de aktiviteter, som roklubber gennemfører for ikke-medlemmer, er ifølge Søfartsstyrelsen klassificeret som erhvervsmæssig passagersejlads.
Det betyder, at der stilles særlige krav til:
DFfR skal gøre opmærksom på, at hvis klubben vælger at gennemføre aktiviteterne uden at leve op til reglerne, så er det den enkelte klub, der står til ansvar ved en evt. ulykke. Dette fremgår af § 9 i BEK 233 05/03/2015.
Erhvervsmæssig passagersejlads er aktiviteter (betalte eller ikke betalte), der:
Det betyder, at følgende aktiviteter går ind under betegnelsen ”Erhvervsmæssig passagersejlads”:
Åbent Hus arrangementer og sommerferie ro-skoler for medlemmer klassificeres IKKE som erhvervsmæssig passagersejlads.
Definitionen af Erhvervsmæssig passagersejlads findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
Et arrangement, hvor en skoleklasse kommer på besøg i roklubben og ror i klubbens både (eller DFfRs EDON både), går under betegnelsen erhvervsmæssig passagersejlads. Det samme gør en Sommer-roskole for ikke-medlemmer. Det betyder, at der stilles særlige krav til:
DFfR har i samråd med Sikkerhedsudvalget lavet en vejledning til jer som roklub, om hvordan I udarbejder en sikkerhedsinstruks til brug ved et skolebesøg og ved afvikling af en sommer-roskole. Der er givet forslag til hvilke områder der kan berøres under hvert punkt, men listerne er ikke udtømmende. Disse vejledninger tager udgangspunkt i Søfartsstyrelsens retningslinjer i BEK nr 956 af 26/09/2012. Ved andre former for aktivitet henvises til Søfartsstyrelsens generelle skabelon. Ude til højre kan du læse Søfartsstyrelsens krav til sikkerhedsinstruksen.
Når klubben stiller materiel (herunder også DFfRs EDON både) og instruktører/besætning til rådighed, er klubben reder og har dermed ansvaret for at udarbejde sikkerhedsinstruksen. Sikkerhedsinstruksen skal være tilpasset det enkelte arrangement og den skal være nem at læse og forstå. Det er klubbens ansvar, at alle deltagere får den nødvendige instruktion omkring sikkerheden i forbindelse med arrangementet.
Søfartsstyrelsen (BEK 233 05/03/2015) fastsætter særlige krav til den eller de personer, der er ansvarlige for at arrangementet kan afvikles på en sikker måde. Det er bestyrelsens ansvar, at alle relevante krav er opfyldt. De fleste af kravene i BEK 233 vil normalt være opfyldt gennem klubbens krav til ansvarlige styrmænd/instruktører.
Der skal som minimum være én ansvarlig person, som
Det førstehjælpskursus, der fra april 2017, lever op til Søfartsstyrelsen krav, er det funktionsbestemte førstehjælpskursus “Førstehjælp ombord i mindre fartøjer og i søsport”
på 480 min (dvs. 8 timer). Uddannelsen skal vedligeholdes, og derfor skal den førstehjælpsuddannede indenfor 24 måneder gennemføre opdateringsuddannelserne: ”Opdatering af førstehjælp ved hjertestop” og ”Opdatering af livreddende førstehjælp”. Har du tidligere taget et kursus, der indeholder de ovennævnte moduler, som fx 12timers kurset ”Førstehjælpere med særligt ansvar” er det stadig gældende i forhold til Søfartsstyrelsens krav.
Førstehjælpskurset “Førstehjælp ombord i mindre fartøjer og i søsport” kan fx tages hos Dansk Folkehjælp.
Alternative muligheder
Hvis der skulle være personer i klubben, som gennem deres faglige kvalifikationer, som fx læge eller lign., har forudsætninger, der dækker kravene i funktionsuddannelsen, kan klubben ikke på egen hånd beslutte, at det må være ok. I et sådan tilfælde søges om en dispensation hos Søfartsstyrelsen, som sendes til ”Center for Skibe” [email protected].
Søfartsstyrelsen (BEK 233 05/03/2015, Bilag 1, Regel 7), stiller krav til udrustningen i forbindelse med erhvervsmæssig passagersejlads.
Læs mere i bekendtgørelsen.
DFfR har erfaret, at det hele går meget lettere med lærere og forældre, hvis klubben vælger at iføre alle deltagere redningsveste. Således opfordres klubberne til at give deltagerne redningsveste på.
DFfR har udarbejdet et dokument som kan bruges til at indhente tilladelse fra forældrene på at deres børn må deltage i aktiviteten på vand, og at de kan svømme X meter.
I forbindelse med et skolebesøg, foreslår vi at I tilpasser dokumentet, sender det til læreren og at denne så sørger for at indhente forældretilladelserne.
I forbindelse med en Sommer-roskole, anbefaler vi at I gør forældretilladelsen til en del af tilmeldingen.
Roklubben er gennem sit medlemskab af DFfR dækket af den kollektive ansvarsforsikring under Idrættens Forsikringer hos TRYG. Det betyder, at klubben vil være dækket af forsikringen, hvis et ikke-medlem kommer til skade ved en aktivitet i klubben (som f.eks. et skolesamarbejde eller en sommer-roskole). Har klubben handlet groft uagtsom og undladt at iagttage relevante sikkerhedsforanstaltninger og instruktioner i henhold til de af Søfartsstyrelsen udstedte regler og vejledninger, kan forsikringsselskabet kræve regres.
Hvis en skole låner både til en aktivitet uden at instruktører (besætning) fra klubben medvirker, er skolen selv ansvarlig for aktiviteten, med alt, hvad det indebærer om sikkerhedsinstrukser og forsikring.
Gør en deltager skade på andre deltagere eller klubbens materiel, er det elevens egen ansvarsforsikring der dækker et evt. erstatningsansvar.
Som klub under DFfR, og dermed også Danmarks Idrætsforbund, er klubben og dens trænere og ledere dækket af den kollektive forsikring under virke for klubben. Trænerne og lederne på en sommer ro-skole (lønnet såvel som ulønnet) er dækket af den kollektive forsikring (arbejdsskadeforsikringen), så længe skaden er sket under virke for klubben.