7. June 2017:
Roning er bogstaveligt kørt ind på skoleskemaet i Aarhus Kommune
- Forside
- Nyheder
- Roning er bogstaveligt kørt ind på skoleskemaet i Aarhus Kommune
Aarhus Kommune, Børn og Unge har i en sundhedspulje fundet midler til investering i traileren og de 12 Concept2 roergometre. Traileren og indhold skal indgå i tilbuddet til skolerne i kommunen, og via intentionerne om Den Åbne Skole sikre, at skolernes elever tilbydes spændende undervisning, hvor bla. idrætsverdenen er inkluderet. Traileren med indhold kan lejes af skolerne i perioder af 4 uger i hele skoleåret.
Driften af traileren står Aarhus Roklub for, ligesom Aarhus Roklub har indgået en aftale med Aarhus Kommune, om at varetage opgaven med at tilbyde og gennemføre roinstruktions forløb, enten ude på skolerne eller i roklubben – hvor udgangspunktet er Danmarks Stærkeste Klasse under Skole OL målrettet 6. og 7. klasserne på skolerne og Attention Go! undervisningsmaterialet til 5.-9. klasse.
Udvikling af dette tilbud til eleverne på skolerne i Aarhus, skal ses i sammenhæng med at Skole OL skal afvikles de næste 3 år i Aarhus – for første gang 13.-16. juni 2017 på Aarhus Stadion.
Roinstruktionstilbud til skolerne er aktivitetsdelen i den overordnede Aarhus-plan omkring Skole OL.
Ibrugtagelsen af trailer med indhold var en fantastisk oplevelse
Tre 7. klasser fra Gammelgårdsskolen deltog aktivt i arrangementet. Gaven til skolerne og eleverne i Aarhus Kommune, var i dagens anledning pakket ind med rødt gavebånd og blafrende Dannebrogsflag.
2 elever førte saksen, og klippede i fællesskab gavebåndet over, og traileren åbnede sig. Indholdet blev hurtigt flyttet ud i skolegården og roergometrene blev samlet og taget i brug med det samme!
Mette Køchs Nielsen fra Aarhus Roklub, til daglig trænende kaproer i Kraft center Aarhus, var med ved arrangementet, og gav gode tips til hurtige tider i maskinerne.
Mette satte en 200 meter sprinttid på et roergometer, og fluks gik jagten ind på at slå Mettes tid!
Eleverne i de tre 7. klasser får masser af mulighed for at øve og træne i roergometrene.
Gammelgårdsskolen har lejet roergometrene den næste måneds tid, hvor der fra Aarhus Roklub bliver gennemført roinstruktions forløb undervejs.
Rosporten er for alvor kommet på skoleskemaet i Aarhus kommune!
Niels Iversen