wave Created with Sketch.
Donér til Dansk Forening for Rosport og få skattefradrag

Dansk Forening for Rosport har en gavegiro-ordning, hvor privatpersoner og virksomheder kan donere et beløb til Dansk Forening for Rosport.

Med et beløb på mindst 200 kr.  – og maximum 18.300,- (2024 tal) – er du med til at sikre, at Dansk Forening for Rosport kan bevare denne ordning. Med fastholdelse af ordningen har vi dokumentation for, at klubber og forbund kan modtage arvebeløb uden at betale boafgift og forbundet kan få momskompensation.

Donationen er som udgangspunkt anonym og givet til Dansk Forening for Rosport. Man kan anføre navn på indbetalingen og hvilken klub, man er medlem af, men man kan IKKE give til et bestemt formål og en bestemt klub.

De indsamlede midler vil Hovedbestyrelsen hvert halve år fordele jf. DFfRs vedtægter § 1 stk. 2 til almenvelgørende formål til fremme af dansk rosport i alle dens former. Det kan være som projekter og aktiviteter i medlemsklubberne fx. forbedringer af klubfaciliteter, drift og støtte af ro- og motionsaktiviteter.

Donation via bankoverførsel:

Reg. nr. 4180 
Kontonr. 1552198
med oplysning om navn, adresse, personnummer og eventuelt hvilken klub, man er medlem af.
Løber du tør for tegn i overførselsteksten, kan du altid sende en mail til bogholder Anne Monrad på [email protected] og angive dato for overførsel og beløb. Har du andre spørgsmål, kan du også sende mail til Anne Monrad.

For at en donation kan blive fradragsberettiget for giveren, skal giveren oplyse CPR-nr., navn og adresse ved donationen.

Virksomheder kan også donere et beløb – de skal oplyse deres cvr nummer.

Beløbet, som en person donerer, må ikke være betaling for opnåelse af en rettighed. Eksempelvis betaling af kontingent, bådleje eller deltagelse i arrangementer.

Hvornår bliver pengene udbetalt?

Klubber, der bliver betænkt i 2024, modtager midler i august 2024 (1. runde udbetalinger, for beløb indbetalt i 1. halvår af 2024) eller primo februar 2025 (2. runde udbetalinger, for beløb indbetalt i 2. halvår af 2024)
Hvis en person donerer pengene ad flere omgange, så tæller det kun for en donation pr. cpr-nummer eller cvr.nr.