wave Created with Sketch.
På denne side kan du finde nyttig vejledning i, hvordan I planlægger en sommer-roskole i jeres roklub

Om sommer-roskolerne

Hvis I som roklub har lyst til at åbne dørene op for børn og unge i sommerferien, så de kan prøve kræfter med rosporten, så kan I afholde en sommer-roskole. I beslutter selv formatet og tidspunkt, men sørger til gengæld for lærerige og underholdende aktiviteter i sikrer rammer.

Vil du lege og lære på vand?

FOR KLUBBER

Hvad får vi ud af det? Hvad hjælper DFfR med? Og hvordan gør vi? 

Ud over at engagere jeres medlemmer i en sjov sommeraktivitet for et livligt publikum, så giver det også jeres klub mulighed for at vise sporten frem over for børn og unge.

  • Giv lokale børn og unge en fed oplevelse i sommerferien
  • Bliv synlig i lokalområdet
  • Få flere ungdomsroere i jeres klub eller hold på jeres nuværende
  • Involver jeres nuværende ungdomsroere i afviklingen

Hvordan kan vi hjælpe jer?

DFfR tilbyder klubber der arrangerer sommer-roskole:

  • PR materiale, som klubberne selv printer og omdeler
  • Vejledning til annoncering på Facebook
  • Forslag til aktiviteter og lege
  • Generel rådgivning
  • Hjælp til pressemeddelelse

Klubbens opgaver:

  • Tilrettelægge et alsidigt og sjovt program
  • Stille med minimum én instruktører pr. 6 deltagere
  • Leve op til Søfartsstyrelsen krav om sikkerhed til et sådan arrangement
  • Uddele/udsende PR materiale
  • Markedsføre sommer-roskolen
  • Rekruttere deltagere
  • Booke EDON både
  • Sende artikel til lokalpressen og lave opslag på Facebook (før og efter)

Børneattester

Foreninger skal indhente børneattester på ledere, trænere og frivillige, der har vedvarende kontakt med børn under 15 år. Det vil sige, at der stilles krav om indhentning af attester på trænere m.m. der deltager i aktiviteter over 6 dage.

Bliv arrangør af en sommer-roskole