wave Created with Sketch.
Se alle nyheder

Vi er dybt berørte over branden i Samsø Roklub

Det var en dybt tragisk nyhed, der ramte os her til morgen, da vi blev informeret om den voldsomme brand, som natten til fredag har ødelagt Samsø Roklubs klubhus ved Langør Havn.

Samsø Roklub har i årtier været et samlingspunkt for danske roere – ikke kun for klubbens egne medlemmer, men også for roere fra hele landet, der har benyttet øen og klubben som udgangspunkt for langture og fællesskab.

Det gør os derfor ekstra berørte at høre, at én person desværre frygtes omkommet i branden. Vores varmeste tanker går til de pårørende, og vi sender al medfølelse til klubbens medlemmer og hele det lokale ro-miljø på Samsø.

Formanden for Dansk Forening for Rosport har ved middagstid været i kontakt med Samsø Roklub og udtrykt vores støtte. Vi står naturligvis klar til at yde den hjælp og støtte, klubben måtte have brug for – både nu og i tiden, der kommer.

Dansk Forening for Rosport
25. juli 2025