7. April 2026:
Ny udviklingspulje skal styrke dansk roning
- Forside
- Nyheder
- Ny udviklingspulje skal styrke dansk roning

Dansk Forening for Rosport lancerer i 2026 en ny udviklingspulje, der skal være med til at løfte dansk roning på tværs af klubber, kraftcentre og nationale talentmiljøer.
Med en pulje på 120.000 kr. er ambitionen klar: at skabe endnu stærkere ungemiljøer, højere kvalitet i træningen og en tydelig rød tråd fra klub til ungdomslandshold, U23 og videre mod verdenseliten.
Puljen skal bidrage til:
Udviklingspuljen kan søges inden for tre centrale indsatsområder:
Rekruttering og fastholdelse
Her kan klubber og miljøer søge midler til at tiltrække og fastholde børn og unge i roning. Det kan fx være lokale ungdomsprojekter, samarbejder med skoler, camps eller sociale initiativer, der styrker fællesskabet og forebygger frafald.
Kompetenceudvikling
Puljen giver også mulighed for at løfte niveauet hos trænere, ledere og roere. Det kan være gennem kurser, workshops, sparring mellem klubber eller inddragelse af eksperter inden for fx fysisk træning, sportspsykologi og talentudvikling.
Talentudvikling
Endelig kan der søges støtte til målrettede talentprojekter, særligt med fokus på U23-roere. Det kan være træningslejre, fælles initiativer mellem kraftcentre og talentcentre eller projekter med internationalt sigte.
En investering i fremtiden
Med udviklingspuljen tager DFfR endnu et skridt i arbejdet med at skabe flere unge i roning, stærkere klubmiljøer og bedre rammer for både bredde og elite.
Puljen er en invitation til hele rosporten: Har I en god idé, der kan udvikle dansk roning, så er det nu, I skal bringe den i spil.