11. July 2025:
Ny DIF DM-medalje til dansk rosport
- Forside
- Nyheder
- Ny DIF DM-medalje til dansk rosport
Når vi d. 4. oktober 2025 skal afvikle kortbane DM på Bagsværd sø, skal der dystes om et nyt sæt DIF DM-medaljer. Dansk Forening for Rosport har nemlig fået godkendt disciplinen W2- som et officielt DIF Danmarksmesterskab på 2000m.
I 2023 blev W8+ opgraderet til et officielt DM og at DIF DM-medaljemulighederne for kvinder igen i år udvides, er noget der glæder formand i DFfR Kasper Haagensen:
”Det glæder mig, at vi har fået anerkendt W2- som et officielt DIF Danmarksmesterskab. Vi har tre OL i træk haft danske repræsentanter i bådtypen – og endda med medaljer. Det er endnu et skridt i den rigtige retning mod ligestilling i antallet af DM-medaljer for mænd og kvinder – selvom der stadig er et stykke vej. Jeg håber også, at bådtypen nu bliver mere attraktiv for vores klubber at satse på.”
På kvindesiden er der nu mulighed for at vinde DIF DM-medaljer i fem forskellige bådtyper, nemlig W1x, W2x, W4x, W8+ og W2-.