Det bæredygtige klubhus
- Forside
- Kerneydelser
- Viden
- Det bæredygtige klubhus
Forbundene har i mange år arbejdet for adgang til vandområderne og bevarelse af vores blå områder, og vi oplever med glæde, at flere og flere fremsynede klubber arbejder med fokus på bæredygtighed og grøn omstilling.
Fem grunde til at have naturaktiviteter i klubben
Der er mange grunde til at have bæredygtige aktiviteter i klubben, som giver synlige og konkrete fordele til klubben:
Vores klubber er meget forskellige, og det samme gælder miljø og bæredygtighedsaktiviteter. Vi vil gerne inspirere dig til at finde den aktivitet, du synes er den sjoveste eller mest relevant for dig. Herunder kan du se eksempler på aktiviteter, som du, din klub og ikke mindst naturen kan få glæde af.
Bestil et gratis bæredygtighedsforløb: ring til forbundet og bestil en konsulent, som kan hjælpe jer med at kickstarte jeres bæredygtighedsstrategi. Fokus er på energibesparelser i klubhuset, profilering af jeres grønne profil og kortlægning af jeres mulighed for at gøre jeres aktiviteter mere bæredygtige.
Deltag i forbundets Årstræf, med fokus på natur- og faciliteter: Arrangementet afholdes hvert år forskellige steder i landet. Dagen byder på relevante workshops om eksempelvis klubhusets byggeprojekter, forhandlingsteknikker for vores lokale repræsentanter, bæredygtighed i klubben, hvordan man bruger naturaktiviteter til fastholdelse og rekruttering af medlemmer og meget mere.
Deltagelse for forbundets medlemmer er gratis.
Programmet og tilmeldingsformularen sendes ud via nyhedsbrev, Facebook og andre kanaler.
Kontakt kommunens energikonsulenter: få dem til at kigge forbi jeres klubhus, hvor de kan måle jeres energiforbrug, vand, arrangementer m.m.
Konsulenten i forbundet kan også hjælpe jer med en handlingsplan for, hvordan klubhuset arbejder med at mindske forbrugsudgifter, får et grønnere samarbejde med leverandører eller planlægge gode naturaktiviteter.
VI har i 2023 fået en energikonsulent til at gennemgå fem forskellige klubber i samarbejde med Dansk Sejlunion og Dansk Kano og Kajakforbund.
Du kan læse konsulentens anbefalinger HER.
Start jeres eget affaldsdag i klubben: Som en del af vores miljøarbejde, står forbundet for forplejning af roernes affaldsindsamlinger rundt omkring i landet (første til mølle princip, mindst 5 deltagere).
I skal bare sende et billede af kvittering, billeder af aktiviteten og gerne en beskrivelse, som vi vil bruge på vores Facebook for at fortælle om jeres indsats.
Send en email til [email protected] og lad os aftale en god dag på vandet!
I kan også gøre affaldsindsamlingen til en del af klubbens rengøringsdag, standerhejsning, børneaktivitet eller andre fælles arrangementer.
Klubben kan planlægge en affaldsindsamling i samarbejde med kommunen: Det vil gøre klubben synlig over for kommunen, som med glæde vil låne jer arbejdsredskaber. Vælg en dato, som passer i kommunens kalender med Byens Dag, Kulturdag osv.
Hold Danmark Rent har en aftale med flere kommuner, om at de klubber, som tager en af de faste “affaldsruter” og samler affald skal få 3.000kr. for aktiviteten. Tjek om din kommune er med i kampagnen på rennatur.org
Bestil en naturvejleder hos kommunen til et mini naturkursus: Kurset kan eksempelvis fokusere på, hvordan man planlægger en tur i naturen over flere dage, hvad man skal gøre med det producerede affald, hvad man skal huske at pakke eller information om beskyttede områder og lignende.
Bliv frivillig i forbundenes miljønetværk: Som Blå Ambassadør kan du bl.a. være forbundets repræsentant i nationalparker, Friluftsrådets kredse og andre lokale sammenslutninger, som arbejder for at sikre gode faciliteter og adgang til vandet for alle roere. Læs om netværket og tilmeld dig HER