Sølvmedaljen var kun prikken over i’et

Af Bianca Toftebjerg | Billeder: Mads Haubro, Dorthe Jensen, Balint Czucz og Bianca Toftebjerg

En sølvmedalje foran ronationer som Australien og Tyskland blev kulminationen på det dameotterprojekt, Danmarks Rocenter søsatte tidligere på året. Det var historisk, for det var første gang en dansk dameotter stod på podiet, med en medalje, ved en World Cup.

Men sølvmedaljen er langt fra det vigtigste, der er kommet ud af projektet.

Man kommer ingen vegne uden et stærkt bagland

Ni damer og en træner var hvad der endeligt fik det hele til at gå op i en højere enhed, søndag eftermiddag på Lake Malta i Poznan. Men hele det samlede hold bag projektet er større, meget større.

Det var landsholdsroerne Sofie Vikkelsøe (DSR), Nikoline Laidlaw (DSR), Astrid Steensberg (DSR), Frida Sanggaard Nielsen (Bagsværd), Marie Johannesen (Roskilde) og U23-pigerne Christine Meinert Cardel (DSR), Mathilde Kiilgaard (DSR) og Caroline Munch (Roskilde) samt cox. Sophie Østergaard, der fik båden over målstregen.

Men der er mange flere, som kan tage del i æren af, at det gik som det gjorde, fortæller cheftræner for damegruppen Mads Haubro Petersen:

”Der er mange, som har været med til at få det her projekt til at lykkes. Og alle de piger, der har været en del af projektet, er gået til det med den helt rigtige indstilling og gåpåmod. Det at vi får en medalje med hjem, er kun prikken over i’et, for der var ikke et resultatprojekt i det.”

I trænerbåden har Mads Haubro haft Andreas Sloth fra Danske Studenters Roklub med, som sparringspartner – og en rigtig værdifuld en af slagsen. Andreas kommer nemlig med mange års erfaring som både U19 og U23-projekttræner.

De danske roklubber har også bakket op, da Bagsværd sø for et par weekender siden, var optaget af en kajak-regatta, var Sorø Roklub klar med husly og træningsfaciliteter til roere og trænere.

Generelt har projektet også fået stor opbakning, bredt fra hele rodanmark, der har fulgt interesseret med, siden det blev offentligt at man ville stille med en W8+ ved World Cup II i Poznan.

Sidst, men så absolut med stor betydning, er de andre piger, som har været en del af otterprojektet og været med til de mange træningspas. Udover de tre U23-roere, der var med i Poznan, så har Cecilie Brünnich og Cecilie Girke (begge DSR) været en del af projektgruppen. Bagsværds Marie Ramm samt Holstebros Karen Mortensen er også blandt dem, som i løbet af forsommeren har siddet bag en åre på båden og været med til at få det til at fungere. Og selvom hun pt. er ude med en skade, så har landsholdsroeren Julie Poulsen (Odder) også været med, på sidelinjen og som en del at den samlede gruppe.

Hvad med fremtiden?

Endnu er der ingen planer for, hvordan fremtiden kommer til at se ud for otterroning i landsholdsregi, men de gode erfaringer, det indtil videre har kastet af sig, giver både ambitioner og drømme om fremtiden.

For Mads Haubro, er der også et klart håb om, at dette kan være begyndelsen på noget nyt i dansk roning:

”Vi håber det kan være med til at sætte retningen fremadrettet for dansk roning, og skabe en ny kultur, hvor otterprojektet er attraktivt, og noget man har lyst til at være en del af. Det har fungeret godt at doble op, men nu er der også brug for, at vi sætter os ned og finder ud af hvordan det skal fungere i fremtiden”.

Siger han og fortsætter:

”Som det ser ud nu, så holder vi fast i den projektstruktur som vi også har kørt i denne omgang.”

Otterprojektet er i sin form, også en god måde at understøtte sportschef Thor Juul Kristensens mål om at skabe en fremtid i dansk roning, med et mere åbent landshold og et mere åbent Danmarks Rocenter.