19. October 2025:
’Vinterens 5 stærke’ – rosportens nye vinterchallenge
- Forside
- Nyheder
- ’Vinterens 5 stærke’ – rosportens nye vinterchallenge
Til november lanceres en ny vinterchallenge, ’Vinterens 5 stærke’.
Vinterens 5 stærke er en ergometerudfordring, hvor alle kan være med og den strækker sig over fem måneder, med start i november og sidste udfordring i marts.
Den nye vinterudfordring erstatter Vinter Otter Grand Prix, men er fortsat et format, hvor I i klubben kan planlægge at gennemføre udfordringerne i fællesskab, selvom alle challenges nu skal gennemføres individuelt og ikke i hold.
De 5 udfordringer
November
FINAL: November Challenge vindes af den klub hvor procentvis flest medlemmer har roet 11 (måned) x 5 (Challenges) = 55 KM.
December
FINAL: December Challenge vindes af den klub hvor procentvis flest medlemmer har roet over 4 (advent) x 12 (måned) = over 48 KM.
Januar
FINAL: Januar Challenge vindes af den klub, hvor procentvis flest medlemmer har roet 100 km i alt i løbet af hele januar måned.
Februar
FINAL: Februar Challenge vindes af den klub hvor procentvis flest medlemmer har roet 2 (måned) x 28 (dage) = 56 KM i februar (Alle der har roet 56 km er med i udregningen)
Marts
FINAL: Marts Challenge vindes af den klub hvor procentvis flest medlemmer har roet 13 km 3 gange i marts måned.
Alle kan være med og der er præmier på højkant
’Vinterens 5 stærke’ administreres via platformen GoMember.
Klubber som allerede bruger platformen, har automatisk adgang og vil kunne bruge både web og app til at indtaste resultater.
De klubber, der ikke bruger GoMember, er ved at blive oprettet på platformen. Herefter vil de få tildelt en gratis adgang til den del af platformen, som skal bruges i vinterens challenge.
Der bliver lavet brugervejledninger og der vil være hjælp at hente for de klubber, som ikke er hjemmevante i platformen.
På roning.dk vil der blive udarbejdet en side, hvor I hele tiden kan følge med i den aktuelle stilling. Og der er god grund til at få så mange af klubbens medlemmer med på vognen, som muligt. Der er nemlig præmier på højkant til de vindene klubber – et ergometer fra Reiner Modest og Modest Sport / Concept2 Danmark, samt et gratis eRoning coach-kursus.