
Er du turroer eller langtursroer - så se med her!
Dette 4 timers pilotkursus er et tilbud til dig, som er turroer eller langtursroer og som ønsker at arbejde med at optimere din roning med henblik på at ”ro længere på literen”.
Onsdag d. 25. juni kl. 17 – 21. 14 pladser. Fredensborg Roklub.
Jo bedre rotag du har, jo bedre vil du komme fremad med din båd, og som ekstra bonus vil du kunne økonomisere med kræfterne.
Det er da winwinwin.
Kurset er et praktisk kursus, dvs. du skal ud på vandet og øve. Bådtypen, du skal ro i, er inrigger.
Der vil være fokus på roteknik, og hvordan vi optimerer vores roning for at få det bedste ud af os selv og rotaget. Du vil blive observeret og filmet af en underviser, som vil give feedback og optimeringspunkter undervejs og efter seancen på vand.
Tidsplan med forbehold for ændringer.
17: Velkomst og introduktion til kurset.
18.00: Seance på vand hvor der kigges og optimeres på hvert enkelt deltagers roning. Inklusiv filmning.
19.30: Både på land.
19.40: Opsamling på roteknik. Gennemgang af videoer.
20.45 – 21.00: Evaluering og tak for denne gang.
Tøj og hvad skal du medbringe:
– Du skal selv have forplejning med – dvs. snacks og madpakke som kan spises, når I er på land ca. 19.40.
– Du skal møde omklædt og til roning klar. Hav overtrækstøj med til landdelen fra kl. 19.40. Omklædning til civil tøj er muligt efter evaluering og tak for denne gang kl. 21.
-
Tilmelding via dette linkPris: kr. 500,-
-
Kontakt:Marianne StæhrUdviklingskonsulent – kurser og ungdomTlf.: +45 24 42 28 55Mail: [email protected]Dansk Forening for RosportFølg os Facebook