wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Træner for talentudvikling og ungdomslandshold fratræder DRC

Grundet den økonomiske ramme for den kommende sæson har vi været nødsaget til at omprioritere vores indsatser og nedlægge vores Landstræner for talentudviklingsfunktion. Det er derfor med beklagelse at måtte meddele, at vi skal sige farvel til Nils Henrik Stene fra d.1. december 2021.

Nils Henrik Stene har været ansat som Landstræner for talentudvikling siden 2015. Han har været ansat i DRC siden 2013, først som Assistenttræner for letvægtsgrupperne og derefter som Landstræner for talentudvikling siden 2015. Nils Henrik har gennem de sidste 6 år været med til at føre junior- og U23-roere til EM, VM, Coupe de la Jeunesse og Baltic Cup, hvor mange af disse roere har roet sig til A- og B-finaler, herunder vundet medaljer ved U19 og U23 EM og VM. Nils har derudover været en stor  ressource som sekundær træner i DRC’s damegruppe.

Vi ønsker Nils alt det bedste for fremtiden.

Tabet af vores talentudviklingsfunktion medfører et behov for omstrukturering i talentudviklingsarbejdet. Det arbejde er i gang og vil fortsætte i tæt samarbejde mellem kraftcentrene, DFfR og DRC, så vi bedst muligt sikrer, at ingen unge talenters vilkår påvirkes i den kommende sæson.

Astrid Haastrup, formand DRC
Conny Sørensen, formand DFfR

  • Kontakt:
    Bent Jørgensen
    Sekretariatsleder
    Tlf.: +45 21 76 72 75