wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Få indblik i hvad roerne oplevede på ferielangturen til New York i juli 2019

Af Heidi Gjesing Andersen, Roklubben Ægir i Aalborg

Tidspunkt: En varm aften i juli 2019.

Sted: En gårdhave på et hostel i New York-bydelen Chelsea.

Besætning: 20 roere fra hele kongeriget – og to landkrabber.

Rammerne var hermed sat for den næste uge, hvor vi sammen skulle opleve New York til lands og til vands. Målet var at ro rundt om Manhattan – og det blev indfriet med hjælp fra vejr-, strøm- og tidevandsguderne.

Indkvarteringen
Hostelet var simpelt. Det havde verdens mest støjende air condition og fælles bad og toilet på gangen. Men der var rent!

Fra kl. 08.00 kunne vi med et ”rationeringsmærke” allernådigst få udleveret vores morgenmad.

Menuen bestod af en tør bagel og et stykke frugt. “Premium” var det ikke, men heldigvis kunne vi supplere med yoghurt og havregryn fra det lokale supermarked.

Heldigvis havde vi ikke den store sult i varmen og hungrede ikke efter tunge og varme retter. Så det var faktisk held i uheld, at der også kun var små gryder og et par stort set ikke fungerende kogeplader til rådighed. Vi klarede os i stedet fint med simpel mad og take away.

Oplevelser på land
Når vi ikke var på vandet, gik vi en tur på High Line – en gammel højbane til tog, som er lavet om til en park. Spiste frokost på Chelsea Market, som ligger i en gammel Oreo fabrik. Og nød udsigten fra 70. etage på “Top of the Rock” i Rockefeller Center.

Om aftenen oplevede vi det oplyste Times Square. Besøgte jazz-klubben Village Vanguard. Så Broadway-musicalen “The Phantom of the Opera” på The Majestic Theatre. Eller snakkede og hyggede i gårdhaven på hostelet. Oplevelser var der mange af i millionbyen – også på land.

Men nu til det, vi primært var kommet for: At ro!

Den lokale roklub
Bådene lånte vi i roklubben “Village Community Boathouse”, som ligger ved Pier 40 på den sydvestlige side af Manhattan – det vil sige i nærheden af New Yorks skyline og frihedsgudinden.

Vi blev taget rigtig godt imod af klubbens medlemmer i bådhallen, der var fyldt med hjemmebyggede whitehalls. Det er en meget robust bådtype med faste sæder, brede rælinger og forskellige former for spændholt – alle er uden remme til at holde fødderne på plads. Indrømmet: Det er lidt en amputeret fornemmelse at ro i en båd uden rullesæde, men efter lidt tilvænning gik det fint.

Årerne kendte vi hjemmefra - men svirvlen var blot en træpind og et stykke snor formet som en løkke. De skiver ikke åren, når de roer - og så er bådene tunge! De vejer ca. 100 kg mere end en inrigger. Derfor var det også lidt af en kunst at få bådene i - og op fra - vandet. Det skete med hjælp fra en kran og lidt hiv og sving.

Rofarvandet
Første dag var en del af roerne på cykeltur i det sydlige Brooklyn og på Coney Island. Her kunne ”The Biking Vikings” se store dønninger fra de mange færger og turbåde, som krydser East River og Hudson River. Det lignede bestemt ikke rovand set med inrigger-briller, og den livlige trafik var krydret med store krydstogtskibe og vandflyvere. Ja, vi prøvede faktisk at ro i dønninger fra et fly.

Alle både havde en lokal styrmand med. De sad bag ved styrmandssædet, så én i båden var passager og skulle bare nyde udsigten og tage billeder. Og der var virkelig meget at kigge på – fx det grønne område nord for Harlem (Washington Heights) og Yankee Stadium i Bronx (baseball).

Vi skulle lige vænne os til de amerikanske ro-kommandoer som ”sit ready – ready all – row” (til roning klar – ro væk), ”weigh enough” (det er vel) og ”hold water” (sæt hårdt i). Men vi fik hurtigt tjek på, at styrbord hed ”starboard” og bagbord hed ”port”.

Roturen rundt om Manhattan blev planlagt efter tidevandet. Der var afgang kl. 07.00 om morgenen. Og for at kunne komme hele vejen rundt, var der undervejs planlagt to pauser på land af 1-2 timers varighed. Høj- og lavvande, understrømme og sammenløb af floder havde også stor betydning. Et turbulent område ved en lille ø havde af samme grund fået tilnavnet ”Hell’s Gate”.

Ved en pause på en strand var en mand i hvidt tøj i gang med en ceremoni med en hvid due og noget væske og pulver, han kastede på folk. Det var muligvis et eksempel på den afro-cubanske religion santeria. Og blot ét bevis på, at der er mange nationaliteter i USA.

Manhattan rundt
Det var en kæmpe oplevelse at ro rundt om frihedsgudinden på Liberty Island. Ingen af os havde i vores vildeste fantasi drømt om, at vi kunne lægge til ved en lille strand i New York og stå med sand mellem tæerne og se på den verdensberømte statue fra 1886.

Humøret var ligeledes højt, da vi roede under Brooklyn Bridge – og det gjalt også bølgerne. Når stævnen lettede, gjorde roeren på 1’er sædet det samme. Hurra for pylderpuder, når ballerne ramte underlaget efter en tur i luften!

De lokale styrmænd havde aldrig oplevet så vildt vand og mente, bølgerne var på højde med flaget på båden. Deres overdrivelse fremmer nok forståelsen, men vandet var så uroligt, at de andre både kunne forsvinde helt ud af syne bag en bølge. Alting er åbenbart større i USA – også bølgerne.

Selvom bådene hoppede rundt som raftende badeænder i det vilde vand, var der – ud over lidt søsyge – ingen grund til at føle sig utryg. Bådene var meget stabile og bygget til at klare bølgerne – og der kom ganske lidt vand ind. En af de lokale styrmænd grinede da også højt og råbte flere gange: ”It’s crazy! Crazy great!”.

Resten af turen havde vi medstrøm hele vejen, selvom bølgerne kunne være imod os. Og sådan kom vi under alle 16 broer og de 50 km rundt om Manhattan i robåd. Det blev fejret med iskold vandmelon tilbage i roklubben.

Det viste sig, at en roer fra Frederiksværk, som har arbejdet for FN i New York, adviserede nogle venner om vores tur, og de fulgte vores færd rundt om Manhattan. Vi var jo lette at kende på Dannebrogsflagene, men vidste dog ikke, vi havde haft publikum på turen, før vi kom i land.

Hvis turen skal beskrives med ét ord, må det være navnet på en af bådene – nemlig “Quixotic”. Ifølge de lokale betyder det noget i retningen af “stupid braveness”. Måske er det både dumt og modigt at ro Manhattan rundt. Men vi gjorde det, og det var en kæmpe oplevelse, som ingen af os nogensinde vil glemme.