Tung herregruppe vil støbe fundament til lys fremtid

Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen

Skal man udlede noget af de røgsignaler, der er blevet sendt ud fra IOCs hovedkvarter i Lausanne (SUI) inden for de seneste år, så vil den tunge roning i fremtiden spille en stadig større rolle på det olympiske program. Og for at Danmark kan spille med der, så har man hos DRC for længst indledt en proces, der i første omgang ved Tokyo i 2020 forhåbentligt kan sætte Danmark på roningens verdenskort blandt planetens ypperste atleter. Processen er allerede godt i gang hos kvinderne og nu er det så herrernes tur til at følge trop.

Cheftræner Brian Richardson og assistent-træner Jens Vilhelmsen arbejder derfor stenhårdt med den tunge herregruppe, som rummer syv herrer (plus Joachim Sutton i USA), på at udvikle en eller flere slagstærke konstellationer, som muligvis allerede ved EM skal kastes for løverne i det stærke internationale selskab. Der var håb om, at man omkring Påske ville kunne melde noget ud om processen og evt. beslutninger, bl.a i henhold til ambitionerne om at kunne sætte en slagkraftig tung firer. Men sammen har man besluttet, at der generelt behøves mere tid for at støbe det fundament, der fremtidigt vil kunne føre talentfulde danske tunge herre-roere frem i den absolutte internationale elite.

De rigtige kombinationer
”Vi skal bruge noget mere tid på a finde de rigtige kombinationer og det er ikke noget vi har lyst til at stresse omkring. Vi har fokus på, at vi får brugt tiden rigtigt og startet rigtigt ud, så vi får bygget et så stærkt fundament som muligt. Et nyt tungt herre-projekt er ikke noget, som vi lige skaber fra den ene dag til den anden, det tager tid”, siger Jens Vilhelmsen og fortsætter: ”Der er et stykke tid til OL, og det er det, som vi skal positionere os i forhold til. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kræver udvikling i gruppen, at nå op på det ønskede niveau, der er et fint potentiale, men vi skal bruge noget mere tid på, at gøre os konkurrencedygtige”, siger Jens Vilhelmsen.

Efter at Guldfireren gennem FISAs kontroversielle skrivebords-afgørelse tidligere på året med 99% sikkerhed ikke længere kommer til at figurere på det olympiske program, er der håb om, at man fremover vil kunne etablere en slagkraftig tung firer. ”Vi vil foretrække, at være i stand til at skabe en konkurrencedygtig firer, fordi det vil give os mulighed for at have flere roere med til de store mesterskaber, hvor presset er størst og hvor de kan udvikle sig mest. Rettesnoren for os er, at vi skal have niveau og det skal gå stærk. Hvis det er en toer, der har niveau og den, der går stærkest, så er det den, vi skal satse på. Men det er også en afvejning af, at vi skal have udviklet nogle roere, der skal ud og have noget hår på brystet i konkurrence, hvor det virkelig gælder”, siger Jens Vilhelmsen, der peger på Odense Langdistance og Copenhagen Regatta som vigtige pejlemærker i forhold til, hvor man står i processen.

Små både er vejen frem
”I øjeblikket arbejder vi med roerne i de små både for at understøtte den tekniske udvikling. Vi vil gerne have, at de bedre kan mærke, hvor de selv står og det udfordrer dem mere i forhold til deres svage sider, at ro de små bådtyper. De bliver nødt til at udvikle sig teknisk for at komme til at ro stærkt og det gør de bedst i de små bådtyper”, siger Jens Vilhelmsen, der er meget fortrøstningsfuld omkring det tidsmæssige perspektiv i udviklingen af de tunge roere.

”Det er ikke sværere at udvikle tunge roere i forhold til de lette. Folk glemmer bare tit, at letvægtsroning, ikke bare var noget, der startede i 1994, og vi så bare havde en række verdensklasseroere. Det startede allerede i 80´erne, hvor man definerede en måde, at ro på og hvor man skabte et godt konkurrencemiljø. De fire letvægtsroere, der blev udvalgt dengang, de stod på nakken af 10-15 andre meget stærke letvægtsroere, så der var et helt anderledes fundament, at rekruttere fra og et langt større erfaringsmateriale i forhold til at kunne skabe resultater. Det samme fundament har vi endnu ikke i den tunge roning i Danmark. Men på den anden side tror jeg heller ikke på, at vi skal bruge lige så lang tid på at finde frem til noget, der kan fungere. Inden for den tunge dame-roning har det vist sig, at det sagtens kan lade sig gøre”, slutter Jens Vilhelmsen.