7. September 2025:
Stærkt fællesskab: 14 klubber sikrer Skole OL-lokalstævner næsten over hele landet
- Forside
- Nyheder
- Stærkt fællesskab: 14 klubber sikrer Skole OL-lokalstævner næsten over hele landet
Billeder: Lars Møller for Skole OL
Knap har vi fået afviklet skolernes sommerferie, inden der allerede er planlagt en ny sæson af Skole OL, hvor roning igen i år er på programmet.
Og Skole OL-sæsonen 2025/2026 tegner til at blive mindst lige så god, som den nyligt afsluttede sæson. D. 1. september, var listen over klubber, som skal afvikle lokalstævner i den kommende sæson, nemlig klar – og i alt 14 roklubber skal afvikle i alt 13 Skole OL-lokalstævner.
Samarbejde på Sydsjælland giver lokalstævne i efteråret
På listen over klubber, der skal afvikle lokalstævner i den kommende sæson, er der to nye på, nemlig Nykøbing Falster Roklub & Sakskøbing Roklub.
De to klubber har slået arbejdskræfterne sammen og skal i fællesskab afvikle et lokalstævne d. 12. november i Guldborgsund, for skoleklasserne i lokalområdet.
Udover de to sydsjællandske klubber, så kan skoleelever fra hele landet prøve kræfter med rosporten ved et lokalstævne. I år er klubberne der afvikler sådan et, nemlig godt fordelt i Jylland og på Sjælland.
Klubber der laver Skole OL-lokalstævne i 2025/2026:
Hvad er Skole OL?
Skole OL for 4.-8. klasse er gratis klassekonkurrencer i ni forskellige sportsgrene. Som skoleklasse, kan man enten deltage i fysiske Skole OL-stævner hos en lokal forening, der afvikler et Lokalstævne eller i Skole OL Tast-Selv, hvor klassen selv konkurrerer. Det hele kulminerer med Skole OL-finalen i juni, hvor alle vinderklasserne fra stævner og Tast-Selv mødes til et brag af en finalefest.
I Skole OL Roning dyster hele klassen sammen om at ro 4000 meter i én romaskine på tid. Det handler om hvem der er bedst til at samarbejde og styrke – og dermed få den hurtigste tid.