7. July 2015:
Sommerferie betyder masser af tid til roning!
- Forside
- Nyheder
- Sommerferie betyder masser af tid til roning!
Så er sommeren blevet skudt i gang og skolerne holder sommerferie. Det udnyttede mange børn og unge i sidste uge, hvor de deltog på sommer-roskole i roklubber landet over. Sommerferie betyder nemlig endnu mere tid til roning!
Ugen bød på forrygende vejr med høj solskin, men blæsten gav dog lidt udfordringer for nogle klubber. Mange forskellige bådtyper har været på vandet i løbet af sidste uge og flere af deltagerne har siddet i forskellige både i løbet af sommer-roskolen.
Der er blevet leget og roet stafetter i bådene og nogle klubber har været på længere ture med madpakker, is og boldspil.
Ud over ro-aktiviteter på vandet er der også blevet roet i ergometer (f.eks. fiskespil), leget lege og spillet bold, aktiviteter der kan være gode at have i baghånden når det ikke er vejr til at gå på vandet eller når børnene har brug for en pause.
I år har alle deltagerne til sommerens roskoler fået RoBattle T-shirts, som de forhåbentlig vil have på fremover og skabe lidt opmærksomhed omkring rosporten. Vi er sikre på, at de har en masse fede oplevelser de kan fortælle om efter deres besøg i roklubberne.
Alt i alt har den første uge med sommer-roskoler været helt i top og vi glæder os og ser frem til at endnu flere børn og unge får en fed oplevelse med roning i løbet af sommerferien.
GOD SOMMER!